onsdag den 31. marts 2010

Førtidsparasitsangen

Hvem sidder der bag ruden
uvirksom, rask og sund
hun nipper til sin kaffe
og klapper på sin hund
det er såmænd Susanne
en førtidspensionist
vi andre må betale
og det er skidetrist

Næ, let nu bare skatten
så vi rige kan få råd
til luksussommerhuse
fede biler og en båd
det’ da klart at nasse-Sanne
ska’ ha’ mindre i pension
hva’ ska’ hun dog med fjernsyn
med mad og telefon

Hva si’r du, blev hun mobbet
stod og rysted’ i en krog
og krøb hun bare sammen
når moar skreg og slog
det må hun sgu da glemme
mange år er svundet hen
den grund kan ikke bruges
igen, igen, igen

Er hendes psyke smadret
er hun angst og depressiv
så må hun ta’ sig sammen
bare se at få et liv
hun er vist bare doven
en snylter, skidesløv
der ligger på sin sofa
og klør sin fede røv

Der sidder Lars på skærmen
og snakker politik
nu har vi fået krise
si’r han med alvorsblik
så hvem ska’ vi gi’ skylden
for Danmarks store gæld
den gi’r vi sgu Susanne
hun ka’ ik’ forsvar’ sig selv

©Laila Ammitsbøl
Teksten må ikke bruges uden tilladelse fra forfatteren
(Kan synges på Jens Vejmand)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Der findes to køn

  Det hviskes mellem venner over spiseborde når vinen lokker sandheden frem Der findes to køn De kigger sig omkring sikrer sig d...