Den stærke dansker

Stæser af sted
lunter ikke
Vindere lunter ikke

Står tidligt op
Spiser i hast sin øko-mysli
Afleverer ungerne
Knokler hele dagen
Henter ungerne
Spiser aftensmad
Springer i løbetøjet
Snører skoene
Stæser derudad
Målrettet
Gennem aftenmørke villagader
Muskler under tights
Styrke i metermål
Den stærke dansker

Svagelige dyr gemmer sig for flokken
Svaghed skal skjules
Flokken accepterer den ikke
Svæklingeblod flyder
fra de stærkes kæber

Den genfødte viking
med instinktet bankende
i hver sund og uforkalket åre
ved
Svaghed er foragtelig
fattigdom selvforskyldt

Skal hun komme her og kalde sig fattig
Ryger hun
Man er ikke fattig hvis man ryger
Har hun hund
Man er ikke fattig hvis man har hund
Spiser hun
Man er ikke fattig hvis man spiser
Ånder hun
Man er ikke fattig hvis man ånder

Moder Danmark
favner
sit stolte stærke barn

©Laila Ammitsbøl

Mærkedage

Mærkedage
Smertedage

Smertelige
mærkelige
mærkedage

Man mærkes
i dagevis af
mærkedage

©Laila Ammitsbøl

Fri mig for selvudviklings-vampyrerne

Fri mig for de selvudviklede! Disse vampyrer i menneskeskikkelse, der under dække af at være i gang med at udvikle sig selv, hæver sig op og gør sig bedre end deres medmennesker. Kender du dem? Har du prøvet at sidde i en samtale og føle, at du blev mindre, at du blev klientgjort, mens din samtalepartner voksede for øjnene af dig til et uhyrligt, blævrende terapeut-dyr, så har du mødt selvudviklingsvampyren.

Denne vampyr kan sikkert optræde i både mande- og kvindeskikkelse, men jeg må desværre modstræbende på mit køns vegne indrømme, at jeg kun har mødt den kvindelige variant. Jeg har aldrig mødt en eneste mand, der lider af denne særlige form for klam medmenneskenedgradering. På en eller anden måde ligger det vist bare mest til kvinder. Det er som om den kvindelige omsorg og moderlighed, kan deformeres og degenerere til en form, der kun handler om selvhævdelse og slet ikke om at se medmenneskets særlige væsen og behov.

Jamen er selvudvikling ikke en god ting? Jo, selvfølgelig er det det. Mennesket skal ikke stå stille. Mennesket skal gå ad sine egne veje og vildveje og finde ud af, hvad hun eller han vil med sit liv. Selvfølgelig skulle man gerne have større indsigt og modenhed som 47-årig end som 17-årig. Det jeg har noget imod er den såkaldte selvudvikling, der måske nok starter som et ønske om at blive et bedre menneske, men ender med at blive til en piedestal, hvorfra man kan sidde med sine ligesindede og se ned på alle de andre, der ikke er nået lige så langt som en selv. Det findes i mange former. Se blot på det der i mange år har gået under betegnelsen det åndelige. Mennesker der bygger deres liv på astrologi, numerologi eller andre lignende teorier, der intet videnskabeligt belæg har, føler sig fuldstændigt naturstridigt hævet over og meget klogere end alle os andre.

Jeg er ikke velbevandret i filosofi, men af den smule jeg har snuset til, har intet gjort så stort indtryk på mig som Løgstrups etiske fordring. Det at når vi møder et menneske, så bærer vi en del af dets skæbne i vores hænder. Det er det ansvar vi har som mennesker. Det er stort, men samtidig meget enkelt. Vi skal se det medmenneske, der sidder over for os som netop et medmenneske, ikke som et mindreværdigt objekt, som vi skal pådutte vores egen overbevisning eller få ind på vores egen vej. Når du nedgraderer mennesket overfor dig, går kommunikationen i sort. Måske du føler dig frelst, men faktisk har du bare svinet dig selv til, for der er ikke megen glorværdighed ved at få sit medmenneske til at føle sig lille og dum.

Det menneske der for alvor hjælper sit medmenneske videre i livet, er den der ganske simpelt kan sætte sig ned og lytte og som kun giver gode råd, når der bliver bedt om det. Så enkelt er det! Vi behøver ikke kalde det fine ord som mindfullness, åndelighed eller coaching og vi behøver ikke søge svar i stjernerne eller andre steder, hvor svar slet ikke findes. Vi skal bare åbne vores øjne og se det menneske, der sidder over for os.

©Laila Ammitsbøl

Novellesamlingen Niagara kalder

10 noveller

Laila Ammitsbøls persongalleri er samfundets skæve eksistenser, de som på forskellig vis ikke rigtigt passer ind. Det er mennesker der er ramt af livet, men som alligevel prøver at gøre det rigtige og klare sig så godt de kan. Novellerne handler om menneskesindets mørke sider. Her behandles konsekvenserne af incest og anden børnemishandling og her beskrives det at være udenfor, at føle sig misforstået og uelsket. Men novellerne handler også om at have drømme, om at tro på kærligheden og om at ville være et ordentligt menneske.

Køb Niagara kalder her

Læs anmeldelse her

Bidrag til debatten om førtidspension - Set med førtidspensionistens øjne

Denne bog giver indblik i, hvordan verden ser ud set med en førtidspensionists øjne. Første del skildrer forfatterens egen vej til førtidspension og giver et indblik i, hvordan det er at leve med et psykisk handicap. Anden del består af blogindlæg skrevet gennem 3½ år. De beskriver hvordan man som førtidspensionist føler sig presset af dårligere og dårligere økonomi, af hadefulde ytringer i diverse debatter og af politikere der konstant truer med at hive tæppet væk under en, samtidig med de påstår de vil ens bedste.

Dans på tornede roser 

Tidens ånd

Kom lad os hylde de stærke
Olympiske kuglestødere, den slags
Skid højt og flot på de andre
Nu skal der handles straks

Benægt at fattigdom findes
Snyltere, nassere ned med dem
Man skal yde før man kan nyde
Retten til dagligt brød og et hjem

©Laila Ammitsbøl

En socialministers manifest

Krisen er ved at vælte os! Europa vakler under vore fødder. Der skal luges ud. Vi skal satse på de stærke og selvforsørgende. Vi skal lade naturens lov råde, lade de svageste gå til og lade det falde, som ikke kan stå ved egen kraft. Vi har ikke længere råd til de store uvirksomme masser, hvis tyngde truer med at trække os alle ned i dybet. 

Derfor må vi gennemføre dette: Glem at der findes hårde skæbner derude! Glem at der findes syge! Nu skal alle på overførselsindkomst jages nådesløst! Det skal siges gang på gang, at man skal yde før man kan nyde. Det skal siges så mange gange, at folk glemmer, at nogle ikke kan arbejde. Folkestemningen skal vendes imod dem, så vi kan skære i overførslerne uden at befolkningen løfter et øjenbryn, men i stedet selvretfærdigt tænker, at nasserne bare får hvad de har godt af.

Og vi skal finde eksempler på folk, der kalder sig fattige, men som ikke er det, så den arbejdende del af befolkningen gløder rødt af vrede. Til gengæld skal vi tie dem ihjel, som virkelig er fattige. Sådan må vi gøre, kære ministerkolleger. Sæt i gang!