onsdag den 16. januar 2013

Europæer


Jeg er europæer i dag
det er aldrig faldet mig ind før
faktisk har jeg aldrig følt det
sådan som jeg føler det i dag

Jeg er europæer!

Jeg er europæer
med de nødlidende i Grækenland
der troede de havde en sikker havn
et hjem
et job
men pludselig mistede alt

Jeg er europæer
med den spanske mor
der henter vand ved en brandhane
fordi hendes eneste mulighed
for at give sine børn et hjem
er et besat hus
hvor vandet og strømmen er lukket

Jeg er europæer
med jøderne
der igen må høre hadets stemme
som man aldrig mere troede den skulle lyde
i Europa

Nu skingrer nødens råb i Europa
nu skal det gå ud over nogen
nogen må tage skraldet

Nu vejrer haderne morgenluft igen
De samler styrke i deres had
de hader jøder
de hader homoseksuelle
de hader tyskere
de hader indvandrere
de hader syge
de hader arbejdsløse
de hader

Svaret er en stille hvisken
som bølgedis
over Europas jorder

Jeg er europæer


©Laila Ammitsbøl
Teksten eller dele heraf må kun kopieres med forfatterens tilladelse, men du er meget velkommen til at linke til blogindlægget via fx Facebook.


tirsdag den 8. januar 2013

Fyrværkeri – det lovlige dyrplageri


Frynse, vores cairnterrier, er normalt en stærk hund, men i denne tid er hun nervøs og opkørt. Hun ser sig omkring, er på vagt hele tiden og farer op ved den mindste lyd. Når vi går tur får en flyvemaskine mange kilometer oppe hende til at standse op og knurre.
Om aftenen når vi ser TV, plejer hunden at ligge og sove fredfyldt i sofaen eller i sin kurv, men nu er det nærmest håbløst for os at se fjernsyn, for hun går hvileløst omkring hele tiden. Det ene øjeblik vil hun kæle, det næste øjeblik går hun rastløst rundt og øjeblikket efter vil hun lukkes ud i haven. Her begynder hun at gø, så vi må lukke hende ind igen.

Her i landet er der mange mennesker, der går ind for dyrevelfærd. Alligevel er Frynses angst og psykiske ustabilitet menneskeskabt og oven i købet støttet af dansk lovgivning. Vores hund har nemlig sammen med hundredtusindvis af andre danske hunde været igennem et helvede, der har varet fra 1. december. Ja faktisk begyndte det her i området, hvor Frynse residerer, allerede i november, men det var lovligt fra 1. december til og med den 5. januar.

Det er selvfølgelig fyrværkeriet jeg snakker om. For mennesker kan det være irriterende at skulle høre på de høje brag hver aften 36 dage i træk, men Frynse og mange andre hunde synes ikke bare det er irriterende. De er bogstaveligt talt dødsensangste. Det samme gælder mange katte og de dyr, der lever frit i naturen. Det er i skrivende stund den 8. januar, men så sent som i går hørte vi fyrværkeri flere gange og selvom det selvfølgelig er meget minimalt nu i forhold til for en uge siden, så kan vi stadig mærke på Frynse, hvor meget skade den lange periode med stress har gjort hende.

I den lange periode, hvor det er tilladt at fyre af, er det et helvede at være hundeejer. Vi har en hund som vi elsker, men vi er ved at blive vanvittige af hende og vi kan ikke hjælpe hende, kun se på at hun lider.
Et år lejede vi en hytte på Feddet nytårsaften, for at hun skulle få ro i sit sind, men til vores store overraskelse var campingpladsen fyldt med mennesker og der var masser af fyrværkeri.
Det bedste vi nok har gjort for hende var nytårsaften for to år siden, da vi anbragte hende i en hundepension langt ude på landet midt i en skov og selv tog på hotel i Malmø. Noget lignende forestiller vi os, at vi vil gøre næste år, for det helvede vi og vores hund oplevede i år skal ikke gentages.
Men er der egentlig ikke noget helt galt i, at man faktisk skal stikke af fra sit hjem, fordi en tosset lov tillader folk at fyre så meget af så længe? Og man kan jo heller ikke holde sig fra sit hjem i de 36 dage, hvor det desværre er tilladt at fyre af.

Nytårsaften i år skulle vi have tilbragt hos bekendte, der også har hund, men af forskellige årsager blev det i sidste øjeblik til at vi skulle være hjemme her i Næstved. Denne nytårsaften blev et helvede af dimensioner. Før i tiden glædede jeg mig altid til nytårsaften, men efter jeg er blevet hundeejer, glæder jeg mig ikke mere. Det skal bare overstås.
Vi indrettede et værelse til hunden med tildækkede vinduer og en radio stillet ind på en klassisk musik. Noget af tiden var hun hos os i stuen. Når det blev for grelt satte vi hende ind på værelset for at få lidt fred. Det fik vi jo selvfølgelig ikke alligevel. Hun gøede som en vanvittig hele aftenen, skrabede på døren og sprang hvileløst omkring med vilde øjne.

To nytårsaftener forsøgte vi os med beroligende og angstdæmpende medicin, men det var ingen god løsning for vores hund. Hun var lige så bange som ellers og vaklede rundt og kæmpede for at holde sig på benene.

I landene omkring os er den periode man må fyre fyrværkeri af meget begrænset varighed i forhold til i Danmark. Hvad er det dog der gør, at en foreteelse der er til gene for hundredtusindvis af mennesker og som skræmmer dyr i en sådan grad, at det må betegnes som dyremishandling, får lov at foregå. Hvorfor skal det være lovligt i vores land at fyre fyrværkeri af i 36 dage, når fx tyskerne kan nøjes med en enkelt uge og hollænderne kan nøjes med et par dage?

Til min og mange andre hundeejeres store glæde har Dansk Folkeparti fremsat lovforslag om at den periode man må fyre af i skal begrænses fra 36 dage til 9 dage. Tusind tak for det DF! Efter min mening er forslaget dog slet ikke tilstrækkeligt, men bliver det gennemført vil det selvfølgelig være en stor forbedring. Jeg mener faktisk, det ville være naturligt, om man kun kunne købe fyrværkeri 3-4 dage før nytårsaften og at det kun måtte fyres af i nogle få timer omkring årsskiftet.

I andre henseender begrænser man via lovgivningen adfærd, der er til gene for omgivelserne. Fx har vi i Danmark efterhånden meget strenge rygeregler. Jeg nyder at kunne gå på restaurant i et røgfrit miljø. Alligevel mener jeg faktisk, at rygelovgivningen efterhånden er strammet i så ekstrem grad, at det er blevet for besværligt at være ryger. Rygeloven er til dels strammet for at skåne ikkerygerne fra passiv rygning. Man skal altså ikke som ryger have lov at genere sine omgivelser med sin uheldige vane. Derfor forstår jeg ikke, at en anden uheldig adfærd, nemlig den at fyre fyrværkeri af i 5 uger i træk hvert år endnu er lovlig. Her er der nemlig i højeste grad tale om en adfærd, der er til gene for ens omgivelser.

Det er mit håb, at mange desperate hundeejernes råb om hjælp vil nå ind på Christiansborg og gøre indtryk. Stram denne lov markant, så vi slipper for det buldrende, bragende dyrplageri næste gang nytåret nærmer sig!

©Laila Ammitsbøl
Teksten eller dele heraf må kun kopieres med forfatterens tilladelse, men du er meget velkommen til at linke til blogindlægget via fx Facebook.



fredag den 4. januar 2013

En vegetar på besøg


To gange i løbet af ganske kort tid, har jeg fået at vide, at mennesker i min omgangskreds opfatter mig som kritisk eller mistænksom overfor deres mad, når de har mig som gæst. Nogle har en opfattelse af mig som en der kritiserer at andre spiser kød. Nogle synes det er irriterende, at de skal stå og lave vegetarmad, når jeg kommer på besøg.
Det gør mig ked af det! Pissehamrende ked af det, for jeg har altid haft den holdning i alle de efterhånden mange år jeg har været vegetar, at enhver må spise, hvad hun eller han vil. Jeg går ikke og prædiker for nogen. Til gengæld vil jeg også have lov at have mine madvaner og helst uden hele tiden at skulle forsvare og forklare dem.

Det har aldrig nogensinde været min mening at være uhøflig eller kritisk, når jeg kommer på besøg. Jeg er altid bevidst om, at folk har stået og gjort sig umage og sørger altid for at rose maden. I enkelte tilfælde fortjener maden slet ikke ros, men selve det at folk har gjort sig umage for min skyld fortjener ros og derfor fortæller jeg hvor godt det er.

Grunden til at nogle opfatter mig som mistænksom og kritisk kan måske være, at man som vegetar nogle gange er nødt til at stille spørgsmål for simpelthen at vide, om maden er vegetarisk eller ej. Om sovsen er lavet med kødbouillon eller grønsagsbouillon er for mig et temmelig vigtigt spørgsmål, for hvad nytter det, at der serveres en vegetarmenu, hvis sovsen der hældes over er lavet på oksebouillon?

Som vegetar har jeg utallige gange oplevet, at mennesker der normalt spiser kød, simpelthen tænker på en helt anden måde end jeg gør. Derfor føler jeg ofte, at jeg er nødt til at spørge og forvisse mig om, at maden nu også er vegetarisk.
Jeg ved udmærket, at de fleste kødspisere ikke af ondskab eller dårlig vilje putter ingredienser af kød i min mad. De tænker simpelthen bare ikke på det.

Her er nogle eksempler:

Til en sommerfødselsdag med grillarrangement havde værterne indkøbt majskolber for min skyld. Meningen var, at disse majs skulle ligge på grillen ved siden af spruttende kødstykker. Da jeg, sikkert med skræk malet i ansigtet, sagde at så ville majsen jo blive oversprøjtet med kødsaft, kiggede de på mig, som var jeg fra en anden planet. For mig er kødsaft på min mad en forureningskilde. Dette er ofte umuligt at forstå for en kødspiser.

På en turisttur på Azorerne, hvor jeg havde meddelt guiden, at jeg er vegetar, endte det med at tjeneren blev temmelig sur på mig. Han forstod simpelthen ikke, hvad det gik ud på. Hovedretten til kødspiserne bestod af den azoriske nationalret cozido, som er en blanding af flere forskellige slags kød, pølser og store stykker grønsager, der tilberedes i store gryder i timevis i den varme vulkanjord. Tjeneren kom hen til mig med fadet, hvor kødet og grønsagerne lå mellem hinanden. Da jeg påpegede, at jeg havde bestilt vegetarmad, tog han grønsagerne, der havde ligget og kogt med kødet, over på en anden tallerken og mente så at det var vegetarmad. Sådan tænker en ægte kødspiser desværre ofte. Er jeg uhøflig, når jeg nægter at spise det?

Og hvad med en tur på bagelbar, hvor man spørger pænt, om de vil passe på, at ens mad ikke får kød på sig, og de så står og pakker ens hummusbagel ind i et stykke papir fyldt med kyllingestykker? Er det mærkeligt, man er ved at få grå hår af det nogle gange?

Der er så uendelig meget ved det at være vegetar, som de fleste kødspisere ikke forstår. Fx at vegetarmad ikke skal stå ved siden af flæskestegen i en ovn og blive oversprøjtet af kødsaft og at vegetarbøffen ikke skal steges sammen med oksekødet osv. osv.
Æggene på frokostbordet skal ikke ligge på samme fad som silden, osteskiverne skal have en tallerken og en gaffel for sig selv og ikke tages med samme gaffel som hamburgerryggen.

Nå ja, så var der dengang jeg tog til stor fest og havde betalt 250 kr. for maden, men måtte nøjes med to slags kartofler og intet andet, for selvom der fx var broccolisalat, som rent faktisk var lavet for vegetarernes skyld, så havde en eller anden klovn i køkkenet overhældt den med bacon og så kunne det ligesom være lige meget.

Netop fordi man oplever så meget uvidenhed og mangel på forståelse, føler man sig nødsaget til at spørge og være på dupperne, når man skal spise ude. Det kommer så desværre nogle gange til at gå ud over mennesker, der rent faktisk har forståelse for vegetarer og har sat sig ind i, hvordan maden skal tilberedes og hvad den må indeholde.

Og ja, jeg bliver irriteret og ærgerlig, hvis jeg har meldt mig til et arrangement, der indbefatter mad, gjort opmærksom på jeg er vegetar, har betalt lige så meget som alle andre og så kan sidde og stikke i en skål salatblade med tomatskiver, mens alle andre får serveret så meget mad, at de er ved at revne. Jeg er vegetar, ikke kanin og kan derfor hverken blive mæt eller smagsmæssigt tilfredsstillet af en bunke blade.

Jeg er oprigtigt ked af, hvis jeg har fornærmet nogen. Det har aldrig nogensinde været min mening. Jeg vil bare have lov at spise det jeg føler er rigtigt for mig, så kan andre spise det de føler er rigtigt for dem. Jeg vil ikke forklare og forsvare i et væk, hvorfor jeg har valgt at leve som vegetar. Mange sidder alligevel med et fornærmet udtryk i ansigtet, når man svarer på deres spørgsmål. Det er desværre ofte som om kødspisere ser det som et personligt angreb på dem, at man har valgt at leve anderledes.

Det kunne aldrig falde mig ind at sidde i et selskab og sige, at de andres mad er ulækker, men hvis en sidedame holder det sædvanlige forhør og kommer med det evindelige spørgsmål om hvorvidt jeg savner kød, så forbeholder jeg mig altså ret til at fortælle, at det føles forkert for mig at spise kød. Jeg fortæller hende, at jeg bestemt ikke savner kød, men derimod har det sådan, at jeg faktisk føler væmmelse ved synet og lugten af det. Hvis ikke hun vil vide det, må hun lade være med at spørge!

Faktisk kan det at være vegetar sammenlignes med det at være homoseksuel. Som lesbisk støder man også på de evindelige forhør. Mennesker man ikke kender eller kun kender ganske overfladisk føler sig efter et par genstande berettiget til at stille temmelig intime spørgsmål om arten af ens seksuelle udfoldelser. Hvordan gør I? Mangler der ikke ligesom noget? Savner I ikke en pik?
Nu er det jo sådan, at hvis jeg savnede en pik eller en flæskesteg kunne jeg jo bare gå ud og få fat i den slags. Der er ingen, der har forbudt mig at date mænd eller at gå i Kvickly og købe kød. Når jeg ikke gør nogen af delene, er det jo netop fordi jeg ikke har lyst til det, fordi jeg rent faktisk foretrækker noget andet, nemlig kvinder og vegetarmad!

Reaktionerne på om man er vegetar eller lesbisk minder om hinanden, men rent faktisk er det sådan i dag, at der er mindre forståelse at hente for vegetaren end for homoen. Det er min oplevelse, at det er mere accepteret at være lesbisk end at være vegetar.

Så hvis du skal have en vegetar på besøg, så sæt dig ind i, hvad hun spiser og respekter det eller vær ærlig om, at du synes det er for svært at lave vegetarmad. Jeg vil personligt hellere medbringe min egen mad end være til besvær og/eller risikere at få mad, der ikke er vegetarisk. Har du lavet mad med fx oksebouillon, så forbeholder jeg mig ret til ikke at spise det. Ikke for at være uhøflig, men fordi det simpelthen føles forkert for mig dybt inde at spise dyr. Sådan er det bare!

©Laila Ammitsbøl
Dette indlæg eller dele heraf må ikke kopieres uden forfatterens tilladelse, men du må meget gerne linke til blogindlægget på fx Facebook.