fredag den 1. juli 2011

Jesus og hans eksploderende cigar

I sidste uge havde jeg en oplevelse på Facebook, der for en stund fik mig til at tvivle på, hvad jeg egentlig tør sige i det offentlige rum. En fyr fortalte mig i en debat, at det er helt naturligt, at der er konsekvenser (læs mord og terror!) af at ytre sig fx i form af satiriske tegninger. For et par dage siden hørte jeg så om Naser Khader, der trues og svines til, fordi han tillader sig at tvivle og reflektere over hvilken religion, han egentlig har lyst at tilhøre. Inspireret af disse sidste dages begivenheder på det personlige og nationale plan, kom jeg pludselig til at tænke på en smædevise, som blev sunget, da jeg gik i 3-4 klasse. Det var på det tidspunkt, hvor musicalen Jesus Christ Superstar var blevet kendt i Danmark. I den anledning havde nogle frække unger, der syntes det var sjovt at synge sjofelheder omskrevet titelsangen, så den lød således:

Jesus Krist Superstar
sad på sit lokum og røg cigar
cigaren sprang, Jesus sang
rag mig i røven med en bambusstang

Da jeg kom hjem fra skole sang jeg den for min mor, som sagde at det var da en ”utige” sang. Sådan sagde man nemlig på Falster, hvor jeg kommer fra, hvis man mente at noget var uartigt.
Jeg kan se det for mig, ungerne der kørte rundt og rundt på karrusellen i skolegården, mens de sang om Jesus og hans eksploderende cigar.
Og så skete der ellers ikke mere ved det, man gik til næste time og 3-4 år senere blev de selvsamme møgunger konfirmeret, mens Jesus med cigaren pakket sammen så ned på dem fra krucifikset på kirkevæggen.
Ingen talte om blasfemi. Ingen lavede en krise ud af det og døbte den Vise-krisen eller Jesus-krisen. Ingen blev myrdet i ustyrligt raseri. Jo, jo, der var en gårdvagt, men han ikke så meget som løftede et øjenbryn.

Det var for resten også dengang sangerinden Trille sang om Øjet der lurer i det høje. Jo, jo der herskede da en vis forargelse, og nogle kaldte det blasfemi, men den holdt nu ikke i byretten. Til gengæld husker jeg slet ikke noget om afbrændinger af andre folks ejendom eller folk der sprængte sig selv i luften og tog andre med i døden. Slet ikke... Verden gik sin skæve gang, nogle grinede lidt i skægget, Trille blev ældre og det gjorde vi andre også.
I dag synes jeg stadig den lille sang om Øjet er genial, for sådan er det jo med religionerne, at de vil så gerne fortælle hvordan vi som mennesker skal leve. Netop derfor bliver vi nødt til at tage noget pis på dem. Det er nemlig ikke os alle, der har lyst til at underlægge os dogmer, der blev skabt af mennesker, som levede i en helt anden tid og under ganske andre omstændigheder. Nogle af os, vil bare have lov at tænke, tale, tegne og leve frit i samhørighed med vores medmennesker uanset hvad disse medmennesker så tror på. Vi vil have lov at se på hvert enkelt menneske uden at se en religion eller et etnisk tilhørsforhold, men simpelthen bare et menneske. Og vi vil have lov at mene at alle har rettigheden til at leve et godt og menneskeværdigt liv, men også pligten til at finde sig i, at andre er uenige og har ret til at være det og UDTRYKKE det uden at skulle frygte for deres liv.

©Laila Ammitsbøl

Ingen kommentarer:

Send en kommentar