Ord er stærke. De kan flyde mellem os og fortælle om hvem vi er og hvilke tanker der netop nu optager vores sind. Derfor glæder jeg mig hver morgen, når jeg tænder for computeren til at tjekke e-mail, for måske ligger der en mail fra en ven eller bekendt. Mange gange kommer der da også noget i indbakken. ”Er det mon et spændende brev?” når jeg at tænke, men bliver ofte fælt skuffet, for mailen starter med FW og så bander jeg og slukker computeren, for hvad skal jeg bruge det til?
Det er blevet en uskik bevidstløst at videresende færdigfabrikerede, ”morsomme” mails til alle i ens adressekartotek. Nogle gange er de da også sjove og i starten, hvor der kun kom en en sjælden gang, var det da også okay, og jeg kunne more mig over det. Men efterhånden, fordi de nærmest kommer hver dag og nogle gange flere af dem, er de bare årsag til irritation. De er jo ikke skrevet til mig.
Jeg ønsker at gå til kamp mod disse evindelige videresend-mails. De er så kedelige i forhold til DINE tanker. Jeg vil så gerne høre, hvordan DU har det, hvad DU gør, hvad DU tænker og føler. Er du lykkelig eller miserabel, nyforelsket, nyskilt eller bare glad for din nye lejlighed? Har du fået en uartig hundehvalp eller netop med sorg i sinde sagt farvel til din gamle rottweiler? Osv. osv. Jeg vil så gerne vide det! Det interesserer mig! Og jeg vil svare tilbage i samme ånd, som du har skrevet i!
Computeren giver nutidens mennesker fantastiske muligheder for kommunikation. Vi kan faktisk hele tiden meddele os til hinanden. Det behøver ikke være højtravende! Jeg vil faktisk hellere have en hilsen på to linjer, som er skrevet til mig, end en blæret Powerpoint-præsentation, der blev lavet i Arkansas for tre måneder siden og sendt ud over den ganske Jord via cyberspace.
Kommunikation skal være vedkommende…..
Fortæl mig hvem du er …….
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Der findes to køn
Det hviskes mellem venner over spiseborde når vinen lokker sandheden frem Der findes to køn De kigger sig omkring sikrer sig d...
-
I sidste uge havde jeg en oplevelse på Facebook, der for en stund fik mig til at tvivle på, hvad jeg egentlig tør sige i det offentlige ru...
-
Det hviskes mellem venner over spiseborde når vinen lokker sandheden frem Der findes to køn De kigger sig omkring sikrer sig d...
-
Hvem er Frønne, Frønne Rønne, Bamse, Bamsepige, Spidsøre, Pisøre, Fupper, Pestos, Brutalis og ikke mindst Den Tasmanske Pungdjævel? Og hvem...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar