tirsdag den 8. juni 2010

Ytringsfriheden under pres

Det er ingen hemmelighed, at jeg befinder mig til venstre i det politiske landskab. En ting savner jeg dog hos venstrefløjen, nemlig forsvaret for ytringsfriheden. Villy Søvndal var ude at markere sig på et tidspunkt, men blev da beskyldt for at være højredrejet. Nu er det så jeg ikke forstår, hvorfor højrefløjen skal have patent på at forsvare retten til at sige sin mening. Jeg forstår ikke, at hver gang man åbner munden og taler mod religiøst vanvid, så skal man have skyld for at være racist.

Ytringsfriheden er som jeg ser det under pres konstant og vi bliver altså nødt til at åbne flaben og sige vi ikke gider at finde os i det. Det sidste eksempel stammer fra Ishøj, hvor en flok knægte med indvandrerbaggrund smed rådne æg efter sangerinden Medina, udelukkende pga. hendes kunstnernavn. De kræver, at hun ændrer sit navn, fordi Medina også er navnet på den by, hvor profeten Mohammed blev stedt til hvile.
Vi skal ikke langt tilbage i tiden før vi støder på endnu et eksempel. I maj måned blev den svenske kunstner Lars Wilks overfaldet, da han holdt foredrag i Uppsala og ville vise videoen Allah ho Gaybar. Skaberen af denne video Sooreh Hera er for resten nødt til at leve under jorden, netop pga. denne lille film, der er en kommentar til den måde homoseksuelle bliver behandlet på i nogle muslimske lande.

Efterhånden er der utallige eksempler på mennesker der er blevet udsat for brandattentater, mordforsøg og overfald, fordi ekstreme islamister er blevet fornærmede.
Det handler ikke om højre- eller venstrefløj. Det handler ikke om racisme, for hver enkelt menneske skal uanset etnisk og religiøs baggrund kun dømmes på dets egne handlinger, aldrig på hvilken gruppe det blev født ind i. Det handler derimod om en af de mest dyrebare og grundliggende rettigheder i vores samfund, nemlig retten til at sige sin mening. Den skal vi turde forsvare, også på venstrefløjen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ansigt

Mit ansigt er ikke mit ansigt jeg plejede at kende mit ansigt og selvom det godt nok forandrede sig lidt med tiden fordi alderen ændrer os ...