onsdag den 26. maj 2010

For førtidspensionister er en fare overstået, men en ny venter!

Så fik regeringen sin såkaldte genopretningsplan igennem med hjælp fra Dansk Folkeparti. Vi førtidspensionister kan i første omgang ånde lettet op, for forslaget om at overførselsindkomsterne ikke skulle stige de næste to år blev taget af bordet. DF foreslog i stedet at dagpengeperioden skulle sættes ned fra 4 til 2 år og sådan blev det. Hvad enten man kan lide dette forslag eller ej, betyder det at vi i første omgang gik fri. Jeg tror dog bestemt ikke at vi bare skal læne os tilbage og tro, at den hellige grav er velforvaret. Senere på året vil regeringen lave en førtidspensionsreform og så er det os og vores indkomst der kommer i spil igen. Derfor vil jeg opfordre alle førtidspensionister, som føler de har overskud til det, til at komme med saglige indlæg i aviser, på blogs osv. Vi bliver simpelthen nødt til at lave en modreaktion til den hetz mod førtidspensionister, der længe har kørt i avisdebatter, i TV og hos regeringen, der konstant prøver at forringe vores vilkår. Hver især kan vi ikke gøre ret meget, men sammen kan vi måske ændre noget. Mit personlige bidrag er at sidde her ved min computer og kommentere det der sker på førtidspensionsområdet. Det er det jeg kan og det jeg magter. Jeg håber en masse andre vil være med og gøre det de nu kan. Danmark er i krise. Der er ikke bare en masse penge at tage af, så I skal regne med at regeringen vil gå benhårdt efter os igen og igen. Vi må ikke lade dem slippe afsted med det!

Folk med i hvad der sker på førtidspensionist-området i Facebook-gruppen Bedre vilkår for førtidspensionister

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ansigt

Mit ansigt er ikke mit ansigt jeg plejede at kende mit ansigt og selvom det godt nok forandrede sig lidt med tiden fordi alderen ændrer os ...