fredag den 22. maj 2020

Ansigt

Mit ansigt er ikke mit ansigt
jeg plejede at kende mit ansigt
og selvom det godt nok forandrede sig lidt med tiden
fordi alderen ændrer os alle
så kunne jeg alligevel kende det
og vidste
at trods rynker
og trods det hele blev lidt tyngde-påvirket
så var det dog mit ansigt
Jeg kender ikke mit ansigt mere
men jeg ser det nye ansigt
uhyrets ansigt
spejlet i kassedamers blikke
og busmedpassagerers blikke
Og de tænker sikkert så meget
alt andet end at en sygdom har indtaget mit ansigt
De har deres tanker
og jeg har min skam
og bærer i et ynkeligt forsøg mine solbriller
så de røde panda-rande om øjnene
i det mindste er delvist dækket
Det er svært at miste sit ansigt
kun hunde ser hjertet med hjertet
mennesker ser ansigter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ansigt

Mit ansigt er ikke mit ansigt jeg plejede at kende mit ansigt og selvom det godt nok forandrede sig lidt med tiden fordi alderen ændrer os ...