Jeg er en uendeligt træt førtidspensionist. De sidste par år har jeg skrevet en del omkring førtidspensionisters vilkår i Danmark, men det sidste stykke tid har jeg følt mig totalt drænet for energi og ude af stand til at skrive noget som helst. Hvorfor? Fordi det virker som om det er totalt nytteløst og håbløst. Fordi det er umuligt at trænge igennem til medier og politikere. Fordi dagsordenen er sat og stadig sættes af de der har akademiske uddannelser, magt og røven fuld af penge, men som desværre ikke kender en skid til min og andre førtidspensionisters virkelighed.
Jeg har ikke noget imod folk, der har taget en uddannelse og heller ikke mod folk der har en spækket pengepung. Men jeg har noget imod at mennesker der render rundt på de bonede gulve, sutter på deres sølvske og soler sig i deres prestigegivende teoretiske viden om samfundsforhold, skal have eneretten til konstant at udtale sig om menneskeliv de intet kender til.
Sammen med mange andre førtidspensionister er jeg overvældet af den massive hetz der raser mod førtidspensionister. Overskrifterne bliver mere og mere nedrige, jo tættere vi kommer på efterårets førtidspensionsreform.
For få dage siden kunne man fx læse om førtidspensionister der rejser ud af landet og lever i sus og dus under palmerne sydpå. Man ser det lige for sig: Der sidder den samfundssnyltende, livsnydende førtidspensionist med en kølig drink og et smørret grin og glor ud på det turkisblå hav, mens hans stakkels skatteplagede landsmænd, for at kunne forsørge ham, må slæbe sig på arbejde og knokle i deres ansigts sved i det kolde, nordlige hjemland.
Aldrig har jeg følt mig så utryg for fremtiden. Aldrig har jeg følt mig så mistænkeliggjort og misforstået. Grunden til at jeg fik førtidspension, tilstanden, sygdommen eller hvad pokker man vil kalde det eksisterer endnu. Den plager mig hver eneste fucking dag. Den forsvandt ikke på mirakuløs vis, den dag jeg fik førtidspension, sådan som Karina Pedersen påstår i sin direkte fornærmende og modbydelige artikel. (artiklen hed Førtidspension - en mirakelkur. Den er nu slettet og jeg kan derfor ikke linke til den)
Jeg er ingen bedrager, sådan som en anden overskrift antyder, snarere totalt bange for at komme til at gøre noget forkert. Jeg arbejder ikke fuldtid ved siden af pensionen. Jeg bor ikke under palmernes sus sydpå, men i en lejebolig på Sydsjælland. Ej heller er jeg parkeret på førtidspension, sådan som eliten ynder at udtrykke det, når de skal have en undskyldning for at fratage psykisk syge førtidspensionister deres indtægt.
Sådan er min virkelighed! Den kan jeg så skrive om her på min blog for døve ører og blinde øjne, så længe jeg orker.
Nogle af tidens overskrifter:
Pensionisters bedrageri skal frem i lyset
Mange førtidspensionister arbejder – på fuld tid
Førtidspension i palmesus
Milliarder at hente ved midlertidig førtidspension
Psykisk syge parkeres på førtidspension
K vil tidsbegrænse førtidspension
Førtidspension koster kassen
Erhvervsliv støtter svækket førtidspension
Forslag: Slut med førtidspension til unge
DF og R ønsker midlertidig førtidspension
Kommune vil have førtidspensionister tilbage i job
Førtidspension – en mirakelkur?
