tirsdag den 21. september 2010

Blomsterne på gaden


Vold gror som kvikgræssets rødder
Under asfaltens hårde hud
Ansigter smadres af koben
Mens morderen priser sin Gud

Hadet flammer op i gaden
Og asfalten rødmer af blod
Uskyldige folk på gaden
Betaler den hæsligste bod

Så lægger de blomster på gaden
Som symbol på menneskets værd
Står side ved side i sorgen
over livet som endte her

De tavse folks tavse protest:
Vi vil ikke have det sker
Vi klæder gaden i blomster
Vores børn skal ku’ lege her

Et motordrøn flænser natten
To kroppe, sårbare bløde
En mor med sit barn ved hånden
Vandrer nu om blandt de døde

Heidi har mistet sin datter
Jens har mistet sin unge brud
Gaden har mistet sin uskyld
I sorg bæres kisterne ud

Hver eneste nat i byen
Taler kniven sit onde sprog   
Dødens nådesløse engel
går i byen på natligt rov

En dreng på det forkerte sted
Og i et uheldigt minut
Dør en meningsløs, grusom død
Et uskyldigt barns liv er slut

Aisha har mistet sin Ali
sin yngste og elskede søn
med ansigtet vendt mod Mekka
Beder hun i smerte sin bøn

Aisha og Heidi er søstre
I sorgens tungsindige land
De kender den samme smerte
Den tørstendes skrig efter vand

De tager hinandens hænder
I håb om lysere dage
Dækker et fortov med blomster
Slukker blidt for hadets plage

Så lægger de blomster på gaden
Som symbol på menneskets værd
Står side ved side i sorgen
over livet som endte her

De tavse folks tavse protest:
Vi vil ikke have det sker
Vi klæder gaden i blomster
Vores børn skal ku’ lege her

Skrevet i marts 2008 efter det voldsomme overfald på et 16-årigt avisbud i København. Drengen døde efter overfaldet.
©Laila Ammitsbøl






Ingen kommentarer:

Send en kommentar