søndag den 19. september 2010

Tegningen jeg ikke tør vise



Her er tegningen jeg ikke tør vise
skjult bag et beskyttende lag hvid maling

Jeg var ellers så glad da jeg havde lavet den
den var blevet lige som jeg ville have den
ja faktisk mere end det
den overraskede under tilblivelsen
fik nærmest sit eget liv
og nu var den så færdig og perfekt
at jeg ikke kunne tilføje en eneste detalje
uden at komme til at ødelægge den
jeg så det med det samme
den nærmest talte til beskueren
så livagtig var hver streg

Da var det jeg kom til at tænke på
at nogle måske ikke ville kunne lide den
smag og behag er jo så forskellige
tænk hvis nogen blev sårede
og i bar sorg og frustration
stimlede sammen i nær og fjern
mens de knyttede deres rasende næver mod tv-kameraer
satte ild til ambassader
og truede min afskyeligt fornærmende person
og jeg sad herhjemme
rystende af angst over det jeg havde sat i gang

Jeg så på min tegning endnu engang
men nu med en begyndende dump smerte i brystet
tænk hvis synet af disse streger på mit papir
fornærmede nogle stakkels mennesker i en sådan grad
at de kom til at fremstille terrorbomber
og tænk hvis de var så fortvivlede over mit lille værk
at de lod bomberne sprænge på en helt almindelig formiddag
blandt fortravlede familiefædre
kvinder med lys i blikket og en lille ny i maven
teenagere sprudlende af ungt liv
og trippende, skoletaskebærende børn

Jeg så blodig alvor
afsporede togvogne
nedstyrtede fly
menneskekroppe forvandlet til hakkekød

Jeg så min elskede
med de lysende blå øjne
hendes bløde krop under mine hænder
hendes arme omkring mig
hendes duft
og jeg så hende blive til støv for mine fortvivlede øjne
og hørte mit endeløse skrig på vej ud i rummet

Skulle skylden ligge på mine skuldre
skulle jeg bære denne ubærlige smerte
i resten af mit forbandede liv

Jeg så på min tegning en sidste gang
vidste at skylden aldrig kunne blive min
men måtte sande at jeg ikke havde modet
til at vove forsøget

I mit haveskur fandt jeg en sjat hengemt maling
fejhed fås åbenbart på dåse
og mens jeg fældede en bitter tåre
dækkede jeg min tegning med brede strøg

Så her er tegningen jeg ikke tør vise
i sandhed et rigtigt stykke samtidskunst


©Laila Ammitsbøl

Ingen kommentarer:

Send en kommentar