Tegningen jeg ikke tør vise

Her er tegningen jeg ikke tør vise

skjult bag et beskyttende lag hvid maling

Jeg var ellers så glad da jeg havde lavet den

den var blevet lige som jeg ville have den

ja faktisk mere end det

den overraskede under tilblivelsen

fik nærmest sit eget liv

og nu var den så færdig og perfekt

at jeg ikke kunne tilføje en eneste detalje

uden at komme til at ødelægge den

jeg så det med det samme

den nærmest talte til beskueren

så livagtig var hver streg

Da var det jeg kom til at tænke på

at nogle måske ikke ville kunne lide den

smag og behag er jo så forskellige

tænk hvis nogen blev sårede

og i bar sorg og frustration

stimlede sammen i nær og fjern

mens de knyttede deres rasende næver mod tv-kameraer

satte ild til ambassader

og truede min afskyeligt fornærmende person

og jeg sad herhjemme

rystende af angst over det jeg havde sat i gang

Jeg så på min tegning endnu engang

men nu med en begyndende dump smerte i brystet

tænk hvis synet af disse streger på mit papir

fornærmede nogle stakkels mennesker i en sådan grad

at de kom til at fremstille terrorbomber

og tænk hvis de var så fortvivlede over mit lille værk

at de lod bomberne sprænge på en helt almindelig formiddag

blandt fortravlede familiefædre

kvinder med lys i blikket og en lille ny i maven

teenagere sprudlende af ungt liv

og trippende, skoletaskebærende børn

Jeg så blodig alvor

afsporede togvogne

nedstyrtede fly

menneskekroppe forvandlet til hakkekød

Jeg så min elskede

med de lysende blå øjne

hendes bløde krop under mine hænder

hendes arme omkring mig

hendes duft

og jeg så hende blive til støv for mine fortvivlede øjne

og hørte mit endeløse skrig på vej ud i rummet

Skulle skylden ligge på mine skuldre

skulle jeg bære denne ubærlige smerte

i resten af mit forbandede liv

Jeg så på min tegning en sidste gang

vidste at skylden aldrig kunne blive min

men måtte sande at jeg ikke havde modet

til at vove forsøget

I mit haveskur fandt jeg en sjat hengemt maling

fejhed fås åbenbart på dåse

og mens jeg fældede en bitter tåre

dækkede jeg min tegning med brede strøg

Så her er tegningen jeg ikke tør vise

i sandhed et rigtigt stykke samtidskunst

©Laila Ammitsbøl