fredag den 4. januar 2013

En vegetar på besøg


To gange i løbet af ganske kort tid, har jeg fået at vide, at mennesker i min omgangskreds opfatter mig som kritisk eller mistænksom overfor deres mad, når de har mig som gæst. Nogle har en opfattelse af mig som en der kritiserer at andre spiser kød. Nogle synes det er irriterende, at de skal stå og lave vegetarmad, når jeg kommer på besøg.
Det gør mig ked af det! Pissehamrende ked af det, for jeg har altid haft den holdning i alle de efterhånden mange år jeg har været vegetar, at enhver må spise, hvad hun eller han vil. Jeg går ikke og prædiker for nogen. Til gengæld vil jeg også have lov at have mine madvaner og helst uden hele tiden at skulle forsvare og forklare dem.

Det har aldrig nogensinde været min mening at være uhøflig eller kritisk, når jeg kommer på besøg. Jeg er altid bevidst om, at folk har stået og gjort sig umage og sørger altid for at rose maden. I enkelte tilfælde fortjener maden slet ikke ros, men selve det at folk har gjort sig umage for min skyld fortjener ros og derfor fortæller jeg hvor godt det er.

Grunden til at nogle opfatter mig som mistænksom og kritisk kan måske være, at man som vegetar nogle gange er nødt til at stille spørgsmål for simpelthen at vide, om maden er vegetarisk eller ej. Om sovsen er lavet med kødbouillon eller grønsagsbouillon er for mig et temmelig vigtigt spørgsmål, for hvad nytter det, at der serveres en vegetarmenu, hvis sovsen der hældes over er lavet på oksebouillon?

Som vegetar har jeg utallige gange oplevet, at mennesker der normalt spiser kød, simpelthen tænker på en helt anden måde end jeg gør. Derfor føler jeg ofte, at jeg er nødt til at spørge og forvisse mig om, at maden nu også er vegetarisk.
Jeg ved udmærket, at de fleste kødspisere ikke af ondskab eller dårlig vilje putter ingredienser af kød i min mad. De tænker simpelthen bare ikke på det.

Her er nogle eksempler:

Til en sommerfødselsdag med grillarrangement havde værterne indkøbt majskolber for min skyld. Meningen var, at disse majs skulle ligge på grillen ved siden af spruttende kødstykker. Da jeg, sikkert med skræk malet i ansigtet, sagde at så ville majsen jo blive oversprøjtet med kødsaft, kiggede de på mig, som var jeg fra en anden planet. For mig er kødsaft på min mad en forureningskilde. Dette er ofte umuligt at forstå for en kødspiser.

På en turisttur på Azorerne, hvor jeg havde meddelt guiden, at jeg er vegetar, endte det med at tjeneren blev temmelig sur på mig. Han forstod simpelthen ikke, hvad det gik ud på. Hovedretten til kødspiserne bestod af den azoriske nationalret cozido, som er en blanding af flere forskellige slags kød, pølser og store stykker grønsager, der tilberedes i store gryder i timevis i den varme vulkanjord. Tjeneren kom hen til mig med fadet, hvor kødet og grønsagerne lå mellem hinanden. Da jeg påpegede, at jeg havde bestilt vegetarmad, tog han grønsagerne, der havde ligget og kogt med kødet, over på en anden tallerken og mente så at det var vegetarmad. Sådan tænker en ægte kødspiser desværre ofte. Er jeg uhøflig, når jeg nægter at spise det?

Og hvad med en tur på bagelbar, hvor man spørger pænt, om de vil passe på, at ens mad ikke får kød på sig, og de så står og pakker ens hummusbagel ind i et stykke papir fyldt med kyllingestykker? Er det mærkeligt, man er ved at få grå hår af det nogle gange?

Der er så uendelig meget ved det at være vegetar, som de fleste kødspisere ikke forstår. Fx at vegetarmad ikke skal stå ved siden af flæskestegen i en ovn og blive oversprøjtet af kødsaft og at vegetarbøffen ikke skal steges sammen med oksekødet osv. osv.
Æggene på frokostbordet skal ikke ligge på samme fad som silden, osteskiverne skal have en tallerken og en gaffel for sig selv og ikke tages med samme gaffel som hamburgerryggen.

Nå ja, så var der dengang jeg tog til stor fest og havde betalt 250 kr. for maden, men måtte nøjes med to slags kartofler og intet andet, for selvom der fx var broccolisalat, som rent faktisk var lavet for vegetarernes skyld, så havde en eller anden klovn i køkkenet overhældt den med bacon og så kunne det ligesom være lige meget.

Netop fordi man oplever så meget uvidenhed og mangel på forståelse, føler man sig nødsaget til at spørge og være på dupperne, når man skal spise ude. Det kommer så desværre nogle gange til at gå ud over mennesker, der rent faktisk har forståelse for vegetarer og har sat sig ind i, hvordan maden skal tilberedes og hvad den må indeholde.

Og ja, jeg bliver irriteret og ærgerlig, hvis jeg har meldt mig til et arrangement, der indbefatter mad, gjort opmærksom på jeg er vegetar, har betalt lige så meget som alle andre og så kan sidde og stikke i en skål salatblade med tomatskiver, mens alle andre får serveret så meget mad, at de er ved at revne. Jeg er vegetar, ikke kanin og kan derfor hverken blive mæt eller smagsmæssigt tilfredsstillet af en bunke blade.

Jeg er oprigtigt ked af, hvis jeg har fornærmet nogen. Det har aldrig nogensinde været min mening. Jeg vil bare have lov at spise det jeg føler er rigtigt for mig, så kan andre spise det de føler er rigtigt for dem. Jeg vil ikke forklare og forsvare i et væk, hvorfor jeg har valgt at leve som vegetar. Mange sidder alligevel med et fornærmet udtryk i ansigtet, når man svarer på deres spørgsmål. Det er desværre ofte som om kødspisere ser det som et personligt angreb på dem, at man har valgt at leve anderledes.

Det kunne aldrig falde mig ind at sidde i et selskab og sige, at de andres mad er ulækker, men hvis en sidedame holder det sædvanlige forhør og kommer med det evindelige spørgsmål om hvorvidt jeg savner kød, så forbeholder jeg mig altså ret til at fortælle, at det føles forkert for mig at spise kød. Jeg fortæller hende, at jeg bestemt ikke savner kød, men derimod har det sådan, at jeg faktisk føler væmmelse ved synet og lugten af det. Hvis ikke hun vil vide det, må hun lade være med at spørge!

Faktisk kan det at være vegetar sammenlignes med det at være homoseksuel. Som lesbisk støder man også på de evindelige forhør. Mennesker man ikke kender eller kun kender ganske overfladisk føler sig efter et par genstande berettiget til at stille temmelig intime spørgsmål om arten af ens seksuelle udfoldelser. Hvordan gør I? Mangler der ikke ligesom noget? Savner I ikke en pik?
Nu er det jo sådan, at hvis jeg savnede en pik eller en flæskesteg kunne jeg jo bare gå ud og få fat i den slags. Der er ingen, der har forbudt mig at date mænd eller at gå i Kvickly og købe kød. Når jeg ikke gør nogen af delene, er det jo netop fordi jeg ikke har lyst til det, fordi jeg rent faktisk foretrækker noget andet, nemlig kvinder og vegetarmad!

Reaktionerne på om man er vegetar eller lesbisk minder om hinanden, men rent faktisk er det sådan i dag, at der er mindre forståelse at hente for vegetaren end for homoen. Det er min oplevelse, at det er mere accepteret at være lesbisk end at være vegetar.

Så hvis du skal have en vegetar på besøg, så sæt dig ind i, hvad hun spiser og respekter det eller vær ærlig om, at du synes det er for svært at lave vegetarmad. Jeg vil personligt hellere medbringe min egen mad end være til besvær og/eller risikere at få mad, der ikke er vegetarisk. Har du lavet mad med fx oksebouillon, så forbeholder jeg mig ret til ikke at spise det. Ikke for at være uhøflig, men fordi det simpelthen føles forkert for mig dybt inde at spise dyr. Sådan er det bare!

©Laila Ammitsbøl
Dette indlæg eller dele heraf må ikke kopieres uden forfatterens tilladelse, men du må meget gerne linke til blogindlægget på fx Facebook.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ansigt

Mit ansigt er ikke mit ansigt jeg plejede at kende mit ansigt og selvom det godt nok forandrede sig lidt med tiden fordi alderen ændrer os ...