tirsdag den 13. september 2011

Førtidspensionist: "Er jeg et medmenneske?"

Er jeg et medmenneske?
Spørgsmålet kan måske synes mærkeligt eller ligefrem patetisk og dog synes jeg, at jeg egentlig har god grund til at stille det.
Der appelleres i så mange forskellige retninger her i valgkampen, for det er vigtigt for hvert enkelt parti at tiltrække så mange stemmer som muligt. De taler til arbejderne og slås om at være det parti, der gør mest for arbejderne. De taler til boligejerne og er stort set enige om at ingen må krumme et hår på deres hoveder. De taler til de selvstændige, til bankerne og erhvervslivet. De taler om den almindelige dansker og den almindelige danske familie, men jeg tilhører åbenbart ikke denne kategori, for mig taler de ikke til.

Jeg har en årelang interesse for politik, men føler mig udenfor i disse valgkampstider. Jeg synes der er så meget der skal gøres, men det er som om mit liv slet ikke er en del af valgkampen, for de tiltag, som jeg synes er vigtige, er slet ikke på dagsordenen.
Selvom nogle af os førtidspensionister i tidens løb har prøvet at gøre opmærksom på det urimelige i at satspuljen år for år finansieres af den stigning vi skulle have haft, hvis vi skulle have fulgt den almindelige løn- og prisudvikling i samfundet er dette aldrig blevet et tema. Spørgsmålet forbliver usynligt, for de fleste partier er enige om at opretholde denne uretfærdighed.

Loven om gensidig forsørgelsespligt ødelægger privatøkonomien for førtidspensionister og deres samlevere. Den er ikke et tema i valgkampen, selvom nogle af os førtidspensionister, der indimellem har lidt kræfter til at skrive, har prøvet at gøre opmærksom på problemet i årevis. De store partier vil hellere snakke om tryghed for de boligejere, der hvert eneste år får en skattelettelse, end de vil snakke om at nedlægge en ordning, der gør førtidspensionister til andenrangsmennesker, som konstant må føle sig som en økonomisk klods om benet på deres partner. Boligejerne er de nemlig hundeangste for. Førtidspensionister er de bedøvende ligeglade med.

Som førtidspensionist gør det mig både vred og forarget, at der er så store forskelle i førtidspensionerne. Nogle får på månedsbasis 17.744, nogle får 16.594, andre får 14.105 og atter andre får kun 11.039. Er man brøkpensionist endnu mindre! (Alle beløb er før skat og i 2011-takster!) Forskellene skyldes, at der trækkes, hvis man har en samlever/ægtefælle og at nogle er på ny og nogle på gammel ordning. Disse forskelle bliver større og større år for år, da stigningerne er procentvise. De "rigeste" får altså år for år de største stigninger. Urimeligheden gøres endnu mere grotesk af, at den der får det største beløb kan få tilskud til fx medicin og tandlæge, mens den der får mindst ingenting kan få.
At gøre førtidspensionen til det den burde være, nemlig en kompensation for den løn, man pga. sin sygdom ikke selv kan skaffe sig, er ikke noget nogen har ofret tid på i valgkampen. At udligne forskellene mellem førtidspensionerne er heller ikke et tema.

Mit liv som førtidspensionist er åbenbart totalt uinteressant. Jeg tilhører nemlig ikke en eller anden magtfuld gruppe og dybest set er det mest bekvemt, hvis jeg er usynlig. Jeg bliver kun hevet frem, når der skal spares, så fortælles der til lejligheden opfundne anekdoter om mit liv, som fx at jeg står på en perron og glor eller er parkeret og for min egen skyld skal smides ud af P-pladsen eller sparkes ud foran toget.

Jeg har fulgt debatten i årevis og de nævner mig ikke aldrig som et medmenneske, kun som en pestilens. Det er det 10 år med borgerligt styre har gjort for mig og derfor ønsker jeg af hele mit hjerte, at der skiftes ud i toppen denne gang. Her i valgkampens sidste dage tror DF de kan købe min stemme ved at love at sløjfe satspuljen, men helt ærligt: Den går ikke Granberg! DF har haft stor indflydelse i de sidste 10 år. Hvorfor eksisterer satspuljen så endnu?

Egentlig havde jeg aldrig troet, at jeg skulle stemme på Enhedslisten, men sådan bliver det denne gang, for det er det eneste parti, der har de punkter på dagsordenen, som betyder noget for mit liv. Jeg vil opfordre alle andre førtidspensionister til at gøre som jeg, nemlig at sætte krydset der hvor man vil gøre vilkårene for førtidspensionister bedre end de er i dag og hvor man har hjerterum og empati til at se os som medmennesker.

1 kommentar:

  1. Jeg kunne ikke være mere enig Laila. Godt og velovervejet skrevet. Der bruges ydmygende retorik imod os. Hvem har ikke hørt om da, jeg mener det var konservativ ungdom, der ville have indført, at vi ikke skulle have stemmeret! Det siger meget om deres livssyn. Og ja de vi skal leve at bliver ikke opreguleret, hvilket betyder, at vi bliver fattigere, og at afstanden til de rige bliver større. Konservative vil også have skattelettelser for de rige. 5% af en million bliver til noget men 5% af ingenting bliver til ingenting. Der er også altid kun tale om skattelettelser på arbejdsfortjenester hvilket vi ikke har. Men jeg står også på hver dag og smører madpakke til mit yngste barn og sørger for at hun bliver en god samfundsborger, og det er vel også noget værd. Jeg ligger ikke på sofaen hele dagen selvom jeg har smerter hele tiden, nej jeg forsøger at gøre mig nyttig i det omfang jeg kan. Værdig omtale, ja det ville jeg også ønske....

    SvarSlet

Ansigt

Mit ansigt er ikke mit ansigt jeg plejede at kende mit ansigt og selvom det godt nok forandrede sig lidt med tiden fordi alderen ændrer os ...