Historien om skattesagen skader den demokratiske proces

Jeg sætter det danske demokrati højt, derfor bliver jeg så vred, når nogen prøver at ødelægge det. Jeg bliver stjernetosset, når jeg læser om folketingskandidater med muslimsk baggrund, der udsættes for chikane af demokrati-hadende islamister. Og hvis det virkelig er sandt, at yderligtgående muslimer møder op ved valgstederne for at forhindre andre med muslimsk baggrund i at deltage i demokratiet, så synes jeg det er en katastrofe for vores folkestyre. Hvordan skal man nogensinde kunne føle sig som en del af Danmark, hvis man ikke er med til at bestemme, hvordan vores fælles land skal styres?

Desværre kommer truslen mod demokratiet nu ikke kun fra den islamistiske fløj, men også fra en helt anden kant. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg politisk tilhører venstrefløjen, men jeg kender ganske udmærkede mennesker, der stemmer helt modsat og det får mig ikke til at synes at de er ringere end jeg er. Skønt jeg bestemt ikke er enig, synes jeg det er helt fair at mene, at topskatten skal sænkes og at man skal betale for at komme til læge. Vi kan diskutere synspunkter, for sådan er demokratiet! Vi kan bruge ord, ord og atter ord for at overbevise hinanden, men vi skal være fair, og fair er det ikke, når politiske modstandere benytter sig af plantede historier og feje tricks, sådan som det efter min opfattelse sker lige nu. Et gammelt ord siger, at i krig og kærlighed gælder alle kneb. Heri er jeg ikke enig! I kærlighed skal man holde sig fra urent trav, for det dræber det man længes allermest efter. Når det kommer til politik skal kampen vindes med saglige argumenter, ikke ved hjælp af beskidte kneb. Kun sådan kan vi bevare vores dyrebare demokrati!

Jeg kan reelt ikke vide, hvordan tingene hænger sammen bag murene på Christiansborg. Jeg kan ikke påstå, at sådan og sådan er det, men jeg kan sige klart og tydeligt, at min dybeste tro og overbevisning er, at historien om Helle Thornings skatteforhold er plantet af politiske modstandere på højeste sted. Statsministerens beklagende ansigt i går giver jeg intet for. Jeg tror ham ikke over en dørtærskel! For mig at se, er det et politisk skuespil af format. Først planter man historien for at skade en modstander man frygter, og derefter står man med statsmandsansigt og holder liv i sagen ved at sige at lækken skal undersøges til bunds. ”Føj!” siger jeg bare og føler kvalme over at danske politikere vil synke så dybt og i den grad sætte vores folkestyre på spil, blot for at beholde taburetter. Den herre ved jo udmærket, at denne sag først bliver belyst – hvis den bliver belyst! – længe efter valget er overstået og til den tid kan den have skadet Thorning og hele den røde fløj uopretteligt.

Min opfordring er at alle stemmer efter overbevisning. Stem efter hvilket samfund du ønsker! Stem ikke ud fra personhistorier, der bringes til torvs med tvivlsomme motiver.