Mens de lesbiske sov...

Mens vi puttede os i vores trygge elskovsreder, giftede os, byggede lebbehuler med regnbuebørn, passede job, mødtes med gode venner og måske tog til pride med en sixpack i rygsækken en gang om året, skete der noget foruroligende. Vi bemærkede det ikke, troede alt var godt, vi følte os jo accepterede blandt venner, familie og på jobbet. Vi troede den hellige grav var velforvaret.

Men der skete noget og det var alvorligt. Begrebet lesbisk blev overtaget og frataget os. Der foregår ting så vanvittige, at man ved første øjekast kan tro man medvirker i et satireprogram.

Se nu fx disse påstande:

En penis kan være et kvindeligt kønsorgan, hvis den sidder på en mand der føler sig som kvinde forstås.

Det er diskriminerende og trans-fobisk at sige at en kvinde er sådan en der har en livmoder og menstruerer, fordi sådan er det jo ikke for trans-kvinderne.

Det er også diskriminerende og ekskluderende at påstå, at et lesbisk par kun kan få børn ved hjælp af insemination, for hvis nu den ene lesbiske har en vagina og den anden ”lesbiske” har en penis, så kan de jo sagtens få børn.

Og det er diskriminerende, hvis en lesbisk kvinde holder fast i, at hun kun ser andre biologiske kvinder som potentielle kærester og ikke kan føle sig tiltrukket af en ”lesbisk kvinde” der har en penis.

Og forresten er det også forkert overhovedet at tale om en vagina, for det er så kønsladet et ord, at man hellere må kalde den et fronthole for ikke at komme til at genere nogen.

Der er et begreb der på engelsk kaldes cotton ceiling. Det er opfundet af trans-aktivister og betegner den barriere trans-aktivister mener lesbiske kvinder laver mod dem. Billedet cotton ceiling henviser selvfølgelig til kvindens trusser, som hun til deres fortrydelse vælger at beholde på, når trans-kvinden vil have adgang. Jeg finder dette udtryk meget ubehageligt, da det får mig til at tænke på voldtægt, for ingen har ret til at tage en kvindes underhylere af, medmindre det sker med hendes egen frie vilje.

Kære lesbiske kvinde, vidste du at du i dag kan blive beskyldt for hate speech og få karantæne fra sociale medier, blot for at ytre at en lesbisk er det som vel de fleste af os mener det er, nemlig en biologisk kvinde der elsker og tiltrækkes seksuelt af andre biologiske kvinder?

Vidste du, at kvinder ikke længere kan have deres rum i fred, fordi mænd der føler sig som kvinder insisterer på, at de skal have adgang til disse rum. Lesbiske kvinder fortæller, at de ikke længere tør arrangere fester, og at lesbiske mødesteder forsvinder, fordi trans-aktivister insisterer på at få adgang og hvis de lesbiske nægter dem dette, udråbes de som transfobiske.

Vidste du at lesbiske kaldes TERFs (TransEkskluderende Radikale Feminister) og at disse såkaldte TERFs trues med vold og mord?

Vidste du at trans-kvinder, der stadig har deres penis insisterer på, at dette mandlige kønsorgan hos dem er et kvindeligt kønsorgan, og at man som lesbisk er diskriminerende og ekskluderende, hvis man ikke vil acceptere dem som lesbiske og ikke vil se dem som en potentiel partner?

Og vidste du, at det vi engang opfattede som homo-bevægelsen fuldstændigt ensidigt har valgt side for trans-aktivisterne i denne sag? Søger du fx en forklaring på ordet TERF på LGBTs hjemmeside, får du trans-aktivisternes definition. Du får ikke at vide, at dette ord af lesbiske faktisk opfattes som et meget grimt skældsord.

Som lesbisk har jeg altid gerne villet være åben overfor andre der på en eller anden måde ikke passede ind i de traditionelle kønsroller. Jeg har følt solidaritet med disse mennesker hvad enten de var bøsser, transer eller hvad de nu var. Sådan har mange homoseksuelle vel haft det og derfor er homo-bevægelsen blevet udvidet med diverse bogstaver, der betegner alle mulige varianter. Desværre er tolerancen nok gået for vidt, når de der blev lukket ind, som utaknemlige gøgeunger vælter de oprindelige ud af reden.

Du tænker måske, at vi lesbiske jo har det udmærket her i Danmark, og at du personligt ikke har oplevet noget negativt fra trans-aktivisters side. Men læser man blogindlæg, tweets, artikler osv. fra fx USA, New Zealand og Canada opdager man hvor ophedet debatten er der. I Danmark går det mere stille for sig, endnu, men det uhyggelige er at dagsordenen fuldstændigt er overtaget af trans-aktivistiske synspunkter i det der engang var homo-bevægelsen.

Går en ung lesbisk fx ind og læser på LGBTs ungdomsside, får hun at vide at en lesbisk er kvinde eller en der føler sig som kvinde der elsker kvinder eller dem der føler sig som kvinder. Hun får også at vide, at en lesbisk kan være en der forelsker sig i non-binære personer. Den klassiske definition af lesbiske er forsvundet og kun trans-aktivisternes version er tilgængelig for den unge pige.

Hvordan pokker har det kunnet ske uimodsagt? Er der ingen lesbiske i LGBT og hvis der er hvorfor pokker har de så ikke protesteret? Hvorfor skal kvinder finde sig i at mænd definerer hvem vi er, hvem vi skal gå i seng med og oven i købet beskylder os for at være trans-fobiske, fordi vi siger noget der burde være fuldstændig indlysende for ethvert fornuftigt tænkende menneske?

Der er noget disse trans-aktivister ikke forstår. Det er fint at de føler sig som kvinde og vil have en kvindes tøj og udseende. Men kvinder kan de aldrig blive. De vil aldrig føle hvordan det er at være kvinde med alt hvad det indebærer: Den kønsrolle man påduttes fra man er helt lille, den evige bevidsthed om at man er potentielt voldtægtsoffer, menstruationerne, at man kan gøres gravid, at man som regel er mindre fysisk stærk end mænd og derved udsat. Hvor mange hormoner de end får og hvor feminine de end føler sig, kommer de aldrig til at være kvinder. De blev født som mænd og mænd er de. Og dette bekræfter de mest rabiate af dem ufrivilligt komisk, når de fremsætter trusler om hvad de vil gøre med deres ”girldick” ved de formastelige lesbiske der ikke frivilligt vil bøje sig i støvet og tage bomuldstrusserne af.

Det der sker nu i den såkaldte LGBT+bevægelse, er gammeldags kvindeundertrykkelse i ny forklædning. Hvor det tidligere var mænd i kedeldragter og habitter der udførte den slags, er det nu mænd iklædt kvindeklæder. Man kan lade sig narre en tid, fordi man er den flinke pige, der vil være åh så tolerant. Men når det kommer til stykket, og man endelig åbner øjnene, så er det bare den samme ældgamle, lede kvindeundertrykkelse der stikker sit pikhoved frem igen.

Vågn op, kære lesbiske! Der var noget vi kæmpede for engang. Nu er det tid at kæmpe igen.