Jeg
blev for tre år siden efter flere års stærk kløe og forskelligt
udslæt diagnosticeret med atopisk eksem. Allerede
fra starten af havde
jeg dog en
mistanke om, at det var psoriasis, da vi har det i familien.
Siden
jeg fik diagnosen har jeg
klaret mig så godt jeg nu kunne med Locoid og fede fugtighedscremer.
Men i 2018s langvarige sommervarme gik det helt amok med kløe, og nu
blev også hovedbunden og fødderne angrebet.
Desværre
er det jo umuligt at få hjælp, når man henvender sig, medmindre
man tilhører den elite der kan betale sig fra behandling. Fra jeg
henvendte mig til egen læge og til jeg kom til hos hudlægen gik der
fire måneder, og det hele var selvfølgelig blevet værre i
ventetiden. De to tokrone-store skællende pletter jeg havde haft i
hovedbunden, havde nu bredt sig til hele hovedbunden og venstre fod
var så dårlig, at jeg ikke kunne gå for smerter, medmindre jeg
havde plastret den ind i Compeed-plastre.
Da
de fire måneder var gået og jeg endelig kunne troppe op hos
hudlægen, var
det som at få et slag i ansigtet.
Han fortalte mig, at jeg både har psoriasis og atopisk eksem og at
jeg skulle have Methotrexat (kemo
i pilleform).
Jeg havde forventet at få nogle stærkere cremer end dem jeg plejer
at bruge og måske lysterapi, men jeg blev
meget chokeret
over at få at vide, at jeg nu skulle gå fra en forholdsvis mild
steroidcreme til kemopiller. Jeg protesterede spagt
og
til sidst sagde han at jeg kunne vælge om jeg ville have Methotrexat
eller det immundæmpende Sandimmun og det kunne jeg tænke over en
uge, hvor jeg i øvrigt også skulle have taget en blodprøve, for at se om jeg kunne tåle giften. Når ugen var gået skulle jeg op til ham igen og i gang med behandlingen.
Jeg
brugte denne uge på at læse, læse og læse om psoriasis og diverse
behandlinger og endte med at beslutte, at jeg ikke ville have hverken
Methotrexat eller Sandimmun, da begge præparater har voldsomme
bivirkninger.
Hvorfor
skulle jeg fylde min krop med gift,
før andre mere
skånsomme behandlinger
var prøvet af? Det måtte jeg jo så fortælle hudlægen, da jeg kom
op til ham i
følgeskab med min kone. Jeg havde ikke mod på at komme alene endnu
engang. Nu
fik jeg så Enstilar til fødder og andre steder på kroppen og
Elocon til hårbunden.
Der
er mange mennesker, der ser lægen som en autoritet og stoler
ukritisk på det han siger. Det kan blive farligt for den enkelte
patient, for hvis lægen pga tidmangel, pengebegær
eller simpelthen af mangel på omsorg for medmennesket, sætter
automatpiloten på og udskriver gift som var det bolsjer, så er det
patientens liv der bliver ringere end det ellers kunne have været.
Derfor
vil jeg anbefale dig som patient at huske dette: Når du sidder
overfor lægen, er der to eksperter til stede: Lægen har sin lange
uddannelse og sin erfaring, men du kender din krop bedre end nogen
anden, for du har levet med den og i den hele dit liv. Hvis
resultatet skal blive godt, skal både du og lægen erkende, at det
er sådan. Og forholdet mellem jer skal være et samarbejde, aldrig
et ulige magtforhold, hvor lægen som uimodsagt autoritet sidder på sin piedestal og dikterer dig en bestemt behandling.
Lægen
skal være en hjælper med den viden han nu er i besiddelse af, men i
stedet behandlede
han mig som en ligegyldig dippedut, der bare skulle
videre ad samlebåndet. Han
fortalte mig ikke, at der er
forskellige muligheder for behandling. Han nævnte absolut intet om
følgesygdomme, som man skal tage sig i agt for og han fortalte intet
om kostens betydning for psoriasis og
eksem.
Alt skal jeg selv finde ud af. Det eneste han kunne fortælle mig
var, at han ville udskrive gift.
Da
jeg vendte tilbage en uge senere og fortalte, at jeg ikke ville have
hverken Methotrexat eller Sandimmun, gav han mig som nævnt
hormoncremer i stedet, men han fortalte mig ikke, hvordan jeg skal
trappe ud af dem, hvilket
ellers er meget vigtigt, da kroppen kan reagere med voldsomt
tilbagefald, hvis man stopper fra den ene dag til den anden.
Jeg
er lykkelig for at jeg har de mentale resurser til selv at søge
indsigt, men de som ikke har kræfterne, kan så bare blive spist af
med gift og gå rundt i uvidenhed om faren for bivirkninger og
følgesygdomme.
Jeg
kan jo ikke vide, om jeg på et tidspunkt bliver nødt til at bide i
det sure æble og gå i gang med de skrappere midler, men jeg bryder
mig ikke om bare at få dikteret, at jeg skal tage Methotrexat af en
læge der slet ikke gav sig tid til at lytte. Konsultationen varede
måske 5-6 minutter og så var det ud af vagten.
Min krop er min
krop og det er min beslutning, hvad der skal proppes i den. Sådan er
det for alle patienter og det ville jeg ønske at alle læger havde
respekt for. Behandling bør altid været et samarbejde mellem lægen
og patienten.
Jeg
sagde nej til den skrappe behandling og det er jeg glad for, at jeg
havde mod til. Udslæt og kløe er for nedadgående over hele
kroppen. Jeg har brugt hormoncremerne på fødder og i hovedbunden.
På armene har jeg brugt Locoid i stedet for Enstilar, fordi jeg vil
se om den milde version kan tage udslættet. Hovedbunden er fin nu.
Højre fod ser helt normal ud, mens venstre fod endnu ikke er helt
ok, men dog meget forbedret. På benene hvor jeg havde store, røde,
kløende plamager har jeg slet ikke brugt hormoncreme, men i stedet
creme indeholdende carbamid.
Jeg
har hele tiden tænkt meget over hvad jeg spiser, men nu har jeg også
fjernet rødvinen, som jeg ellers holder meget af. Nu drikker jeg kun
rødvin og øl, hvis vi skal være i selskab med venner og familie,
eller hvis vi skal ud at spise. Hidtil har jeg drukket rødvin til
min mad i
hvert fald fem gange om ugen,
men det gør jeg ikke mere. Slik og kager er ikke svært for mig at
undvære, da
jeg ikke har en sød tand.
Ligesom
man som patient bør være kritisk overfor lægen, skal man også
være kritisk overfor alternative behandlere. Det er nemt at finde
folk der tjener penge på at sælge diverse hokus pokus behandlinger
til desperate, syge mennesker. Din sunde fornuft og din kritiske sans
er dine vigtigste redskaber i din søgen efter den behandling som er
den rigtige for dig!
Nogle
vil måske synes, at det er for uoverkommeligt at leve meget sundt,
få nok motion osv. Der er sikkert patienter der vil foretrække den
skrappere behandling i stedet for at ændre livsstil, men det vigtige
er, at det skal være patientens valg. Lægen skal blot være en
lydhør hjælper der stiller sig til rådighed med sin viden. Husk
altid at din krop er din krop og det er din ret som patient at sige
et måske
stilfærdigt, men dybfølt og bestemt
NEJ!
Jeg vil anbefale denne bog:
Psoriasis - en håndbog for børn og voksne
Solveig Esmann og Gregor B.E. Jemec
Og desuden vil jeg anbefale dig at læse om anti-inflammatorisk kost.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar