mandag den 21. september 2015

Endnu


Men endnu står det lille kirsebærtræ
som vi plantede her i sommer

Endnu gør hunden selvsikkert i vores have

Endnu sover vi trygt i vores seng

Endnu har vi mad i vores køleskab
at sætte på vores bord

Og endnu kan jeg kigge fra køkkenvinduet
ud over høstede marker
med morgenfriske vindmøller
og se solen stå op over vores fredelige lilleby


©Laila Ammitsbøl
(Må ikke deles eller kopieres)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ansigt

Mit ansigt er ikke mit ansigt jeg plejede at kende mit ansigt og selvom det godt nok forandrede sig lidt med tiden fordi alderen ændrer os ...