torsdag den 13. oktober 2011

Afskaf den gensidige forsørgerpligt


Først gik jeg med tankerne selv. I mange år forbandede jeg det faktum, at hver gang min ægtefælle tjente mere, blev der skåret i min førtidspension/boligsikring, så vi nærmest ikke fik noget ud af hendes ekstra indtægt. Jeg følte mig som en klods om benet på hende, når hun kiggede opgivende på mig og sagde: Det kan jo ikke nytte noget, at jeg tjener mere, for de tager det jo alligevel bare fra dig.

I frustration har jeg skrevet en del om dette emne på mine blogs og været aktiv i debatten i relevante grupper på Facebook. Efterhånden er det gået op for mig, at vi faktisk er rigtig mange, der er meget kede af den gensidige forsørgerpligt. Det er simpelthen så ydmygende, at man som førtidspensionist ikke bliver regnet som et selvstændigt væsen!

Misforstå mig ikke! Jeg er ikke utaknemlig for min førtidspension. Jeg ved godt, at der er mange steder i verden, hvor sådan en som mig kunne få lov at gå til i sit eget skidt, uden at nogen ville løfte et øjenbryn af den grund. Derfor er jeg taknemlig for at bo i et land, hvor jeg kan få en indtægt, selvom jeg ikke er i stand til at arbejde. Men jeg finder det himmelråbende urimeligt, at en førtidspensionists indkomst er afhængig af ægtefællens. Skulle førtidspensionen ikke være en kompensation for den lønindkomst man pga. psykisk eller fysisk sygdom ikke magter at skaffe sig og dermed sammenlignelig med en løn? Ingen andre mennesker bliver da trukket i indtægt, fordi de flytter sammen med et andet menneske.

Jeg forventer ikke at førtidspensionister skal have direktørløn, blot et fast beløb, som man kan regne med og selv forvalte. Et beløb man kan leve af og som er ens eget, uanset om man er alene eller har fundet sit livs kærlighed.

Det er så desillusionerende, at det for et par, hvor den ene er førtidspensionist, skal være så umuligt at forbedre sin økonomiske situation. Så snart der kommer en krone til huse i den ene ende, trækkes der i den anden ende i form af beskæring i pension og boligsikring. 

Vi hører konstant, at det skal kunne betale sig at arbejde, men hvorfor skal det så ikke kunne betale sig for den, der tilfældigvis har forelsket sig i en handicappet? Mennesker på revalidering rammes ikke af den gensidige forsørgerpligt, det gør mennesker på sygedagpenge heller ikke. Førtidspensionister (og kontanthjælpsmodtagere) rammes derimod og dermed rammes også den samlever/ægtefælle, der blot vil have samme mulighed som alle andre lønmodtagere for at forbedre husstandsindkomsten. Her træder en ekstra skat i kraft, som er ganske urimelig. 

Mit forslag er, at alle førtidspensionister ligestilles. Der skal ikke være noget der hedder gammel og ny ordning og der skal ikke gøres forskel på samboende og enlige. Fjern boligsikringen og diverse tilskud og brug de penge der spares på dette og på den mindre administration til at gøre førtidspensionen til at leve af.
Reglerne, som de er nu, hvor der trækkes i førtidspensionen, når man flytter sammen med en, eller når den man allerede bor sammen med, får et mere velbetalt job, er utidssvarende. Disse regler fratager førtidspensionisten menneskelig værdighed og selvstændighed. 

Derfor: Afskaf den gensidige forsørgerpligt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar