mandag den 20. december 2010

Nej, jeg vil ikke have en kamel!

Her til morgen havde TV2 et indslag om velgørenhedsgaver. Man køber fx en perlehønsefamilie eller en ged, som så bliver givet til en fattig familie i U-landene. Desuden får man et gavekort som bevis på den gode handling. Dette giver man på selveste juleaften til et familiemedlem, der så kan få glæden over at pengene til den julegave hun skulle have haft gik til et godt formål. Det er en af den slags ting som man bare ikke må kritisere, men det vil jeg nu gøre alligevel!

Hvis et menneske vælger at give 1200 kr. til en kamel til en familie i Afrika, synes jeg det er en fin ting at gøre. Det er en god gerning, der kan hjælpe en for giveren fuldstændigt ukendt familie i en anden verdensdel til at klare dagen og vejen. Fint nok!

Det jeg ikke kan lide, er at det skal hedde sig at være en gave til et familiemedlem eller en ven. Hvad skal jeg bruge det til, at en jeg kender, har givet en kamel til Afrika? Det har ikke noget med mig at gøre. Det eneste formål det såkaldte gavekort til mig tjener, er at pudse giverens glorie!

Hvis du vil give en kamel, ged, perlehønsefamilie eller hvad som helst til fattige i Afrika, så gør det i stilhed. Bland ikke mig ind i det, for jeg gider ikke at se på dit frelste ansigt og jeg gider ikke have en gave, der slet ikke er til mig. Jeg gider ikke være en del af denne gloriepudser-industri. Dette godhedscirkus.

Den sande gode gerning gøres i stilhed, uden selvros! Den ægte uselviske handling praler man ikke af, for hvis man gør det, handler det mindre om at give, end om hvad man vil opnå for sig selv og det er i grunden temmelig usmageligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ansigt

Mit ansigt er ikke mit ansigt jeg plejede at kende mit ansigt og selvom det godt nok forandrede sig lidt med tiden fordi alderen ændrer os ...