Jeg synes det er synd for Lars Ulykke at han er "parkeret" som statsmedister, når han nu har så svært ved at klare opgaven. Tænk at han er kommet til at give så mange penge til privathospitalerne. Det var jo ikke for at være ond eller noget, men bare fordi han synes det er sådan en god ide at flytte alle offentlige opgaver over i privat regi.
Og det er da også lidt træls at han kom til at give skattelettelser til de rigeste. Han kan jo ikke bare tage pengene fra dem igen, for så bliver de jo kede af det.
Det er jo derfor han er nødt til at skære i SU'en og køre budgetterne så stramt at kommunerne må lukke skoler på stribe, skære i de gamles rengøring, fyre dagplejere og lave lukkedage i daginstitutionerne.
Der er da også lidt træls, at det nu kommer frem i lyset at hans ministre har løjet for at beskytte ham og at Helle og Villy hele tiden hakker på ham. Når folk nu ikke kan forstå, hvor god en ide det er det der med privathospitaler, var man jo nødt til at skjule sandheden en lille smule.
Nå, men nu har han da fundet på det med førtidspensionisterne. Det er da en god ide, ik? Her kan man skabe forargelse i befolkningen. Man kan tegne et billede af en flok usle parasitter og man kan skabe et helt nyt udtryk og spindoktorerne kan hjælpe med at sprede det i befolkningen, sådan at det til sidst bliver "sandhed". Det har han da gjort dygtigt Lille-Lars, så noget er da lykkedes for ham. Nu tror alle, at førtidspensionister er "parkeret" på førtidspension og at den største tjeneste man i virkeligheden kan gøre de snyltere, er at fratage dem førtidspensionen og smide dem ud på arbejdsmarkedet. Altså herregud, sådan en smule sygdom skal vel ikke have lov at stoppe en samfundsborger i at yde sin del til samfundet. Man skal jo bare fokusere på det man kan i stedet for det man ikke kan. Det må de da også kunne fatte de socialrådgivere der i alt for høj grad sidder og tildeler livsvarig forsørgelse til syge mennesker.
Lad nu være med at være på nakken af Larse-manden. Stik ham en fadbamse på skatteborgernes regning i stedet for og husk det er ikke let at være "parkeret" som statsmedister...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Der findes to køn
Det hviskes mellem venner over spiseborde når vinen lokker sandheden frem Der findes to køn De kigger sig omkring sikrer sig d...
-
I sidste uge havde jeg en oplevelse på Facebook, der for en stund fik mig til at tvivle på, hvad jeg egentlig tør sige i det offentlige ru...
-
Det hviskes mellem venner over spiseborde når vinen lokker sandheden frem Der findes to køn De kigger sig omkring sikrer sig d...
-
Hvem er Frønne, Frønne Rønne, Bamse, Bamsepige, Spidsøre, Pisøre, Fupper, Pestos, Brutalis og ikke mindst Den Tasmanske Pungdjævel? Og hvem...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar