Blind tro – når tanken stivner

Det farligste menneske er, tror jeg, den der mener at have fundet sandheden. Sokrates sagde: Det eneste jeg ved, er at jeg intet ved. Sådan har jeg det også. Som menneske er jeg nysgerrig og søger sandheden konstant, men jeg gør mig ingen forhåbninger om nogensinde at finde den! For de som har fundet sandheden er al søgning stoppet. Deres menneskelige udvikling er gået i stå, for hvad skulle motivationen til at søge være, når man allerede tror man ved hvordan det hele hænger sammen?
Uanset om sandheden er af politisk eller religiøs art, er den der er overbevist om sin ideologis fuldkommenhed stivnet i sin tankevirksomhed. Der er ingen plads til debat og udveksling af tanker med medmennesket. Jo mere verden forandrer sig, jo mere det egentlig burde stå tydeligt, at denne tro ikke længere holder vand, jo mere isolerer den overbeviste sig sammen med sine trosfæller og læser endnu flere af de bøger, der bekræfter det hun eller han allerede har vedtaget er sandheden. Det bliver nødvendigt at lukke af for omverdenen og bekræfte sig selv og hinanden i, at det er de andre der er galt på den og at deres modstand blot er tegn på deres manglende erkendelse af sandheden.

For efterhånden mange år siden interesserede jeg mig for New Age bevægelsen. Jeg var ung og søgende og følte jeg fandt en mening med mit temmelig mislykkede liv i påstandene om karma, reinkarnation, healing, chakraer, auralæsning osv. Som jeg blev ældre kunne jeg dog ikke holde min hjernevirksomhed nede længere. Jeg begyndte at stille spørgsmål og som årene gik, kunne jeg simpelthen ikke længere tro på det bevægelsen stod for. Det eneste levn jeg har tilbage fra dengang er at jeg er vegetar. I dag er jeg det ikke fordi jeg tror jeg får en god karma, men bare fordi det er mig dybt imod at spise kød og fordi jeg føler mig bedst tilpas ved at indtage smuk og sund vegetarmad.
Det fyldte mig efterhånden med lede, at opleve den følelse af frelsthed og bedrevidenhed, som præger mange der bekender sig til New Age filosofien. Nogle gange pakkes det ind, andre gange siges det simpelthen ligeud: Jeg er en gammel sjæl eller jeg er nået længere i min udvikling end du er. Jeg ved det jeg ved, du er bare ikke nået dertil endnu!

Den pæne version lyder: Vi er nået til forskellige stadier i vores udvikling, underforstået at den der kommer med udsagnet er nået længst i sin såkaldt åndelige udvikling. Den åndelige udvikling indebærer blandt andet, at man ser ned på videnskaben. At være videnskabeligt anlagt og dermed kræve bevis for fremsatte påstande, anses for at være tegn på åndelig tilbageståenhed. Når man kan være så firkantet, må det være fordi man ikke har levet så mange liv.

At tro kan være en styrke for det enkelte menneske. Det kan give evnen til at bære svære tilskikkelser i livet, som fx sygdom. Der hvor troen bliver farlig, er der hvor folk bilder sig ind, at deres tro er den eneste sande eller at den måske slet ikke er tro, men viden. Da er det man føler sig berettiget til at slå de vantro ihjel, at dømme medmennesket til stening eller evig fortabelse eller blot sidde med sit religiøse snudeskaft i vejret og vide sig bedre end næsten. Da er det en flok hengivne kan følge en gal guru ud i angreb på uskyldige mennesker, isolation fra familie eller sågar masseselvmord.

En sjov ting er det at lige meget hvilken sekt en troende tilhører, vil han/hun altid sige at det ikke er en sekt. Det er selvfølgelig alle de andre der er det.