Skabet

Jeg havde engang et skab

sådan husker jeg det i hvert fald

måske tager jeg fejl

Før det havde jeg aldrig rigtigt ejet noget

så jeg var særdeles glad for mit skab

støvede det af

flyttede rundt på det

fortalte om det

Min søster og bror betragtede det skeptisk

skyndte sig at lade som om det ikke fandtes

og nævnte det aldrig siden

mine forældre kendte intet til det

jeg vidste det ikke ville være deres stil

Men mange syntes faktisk det var et rigtigt, dejligt møbel

det sagde de da i hvert fald

og nikkede anerkendende

Og blot på grund af dette skab

var det som om jeg voksede

og et mildt og venligt lys pludselig skinnede i min retning

Så mødte jeg møbelsnedkerne

der begyndte at rode med mit skab

de kunne det hele

løfterne var gyldne

Men efter det første bekendtskab med en sådan håndværker

begyndte skabet at krakelere i samlingerne

føj for en klamphugger

og den næste

og den næste

og den næste

en uskøn perlerække af fupmagere og løftebrydere

Efterhånden er jeg begyndt at tvivle på

at jeg nogensinde havde et skab

jeg har ingen steder at lægge mine ting

og i mit udhus ligger en sølle stak pindebrænde

©Laila Ammitsbøl