mandag den 16. maj 2011

Skabet

Jeg havde engang et skab
sådan husker jeg det i hvert fald
måske tager jeg fejl

Før det havde jeg aldrig rigtigt ejet noget
så jeg var særdeles glad for mit skab
støvede det af
flyttede rundt på det
fortalte om det
Min søster og bror betragtede det skeptisk
skyndte sig at lade som om det ikke fandtes
og nævnte det aldrig siden
mine forældre kendte intet til det
jeg vidste det ikke ville være deres stil

Men mange syntes faktisk det var et rigtigt, dejligt møbel
det sagde de da i hvert fald
og nikkede anerkendende

Og blot på grund af dette skab
var det som om jeg voksede
og et mildt og venligt lys pludselig skinnede i min retning

Så mødte jeg møbelsnedkerne
der begyndte at rode med mit skab
de kunne det hele
løfterne var gyldne
Men efter det første bekendtskab med en sådan håndværker
begyndte skabet at krakelere i samlingerne
føj for en klamphugger
og den næste
og den næste
og den næste
en uskøn perlerække af fupmagere og løftebrydere

Efterhånden er jeg begyndt at tvivle på
at jeg nogensinde havde et skab
jeg har ingen steder at lægge mine ting
og i mit udhus ligger en sølle stak pindebrænde

©Laila Ammitsbøl

Ingen kommentarer:

Send en kommentar