søndag den 22. maj 2011

Hvorfor spiser du det skidt?

En dag på Døllefjelde Kræmmermarked. En tradition for mig og min bedre halvdel. Hvert eneste år i storebededagsferien, altid om fredagen, tilbringer vi en eftermiddag blandt gammelt skrammel, nyt skrammel, kopivarer af allerringeste kvalitet, minitraktorer, heste, høns, forvirrede hundehvalpe som nykårede hundeejere af uransagelige årsager slæber med ind i dette virvar af menneskefødder, stinkende spegepølser, skrigende unger, støjende tivoli, ultrakorte helikopterflyvninger til megapriser, fadbamser i plastikglas, beskidte borde i overfyldte telte og mennesker i alverdens afskygninger der skråler om kap for at nå det skingrehæse C i diverse udtrådte dansktophits.
Vi nyder det hvert år. Det er en oplevelse vi skal have. Specielt menneskekiggeriet er en fornøjelse: Alle disse tykke, tynde, unge og gamle der kommer fra nær og fjern, forskellige og dog så ens. Vi er her. Danmark.

Og en ting slår mig hvert år: Hvorfor sælges og indtages der så meget skidt? Hvorfor er jeg nødt til selv at medbringe min frokost for overhovedet at kunne få noget at spise? Hvorfor er der ingen der får den ide at sælge noget ordentligt føde til alle disse mennesker?

Det er her på Døllefjelde, som så mange andre steder, hvor mennesker mødes, som om det store flertal følger det uhumske valgsprog: ” En million fluer kan ikke tage fejl, æd lort!” Og det er præcis det menneskene gør: Æder lort!” Og det er det der undrer og skræmmer mig, at så mange mennesker tankeløst, men dog fuldstændigt frivilligt vælger at proppe sig med skidt og møg. En pizza tilberedt med kærlighed og friske råvarer, kan være en kulinarisk oplevelse, men det var ikke den slags jeg så folk komme vandrende med på Dølle i fredags: 2-3 cm tykke bunde med et ordentligt lag ost og ellers ingenting. Pizza var det ikke, men det gav sig ud for at være det. Pitabrød og burgerboller med et ubestemmeligt miskmask af kød og døde salatblade svømmende i perverse mængder dressing og serveret i et stykke papir, der hurtigt opløses af snasket. Folket gnasker det i sig, bevidstløst, som lemminger på vej mod den store selvtilintetgørelse.

Det værste er når vi kommer forbi det sted hvor de sidste års trend manifesterer sig i al sin stinkende uhumskhed. Faktisk ved jeg ikke engang hvad det hedder, for jeg skynder mig væk pga. lugten inden jeg kan nå at læse navnet. Det er nogle stjerneformede, friturestegte stænger, som serveres i en lille trekantet papirspose. Herpå klaskes en ordentlig klat softice og til sidst ”pyntes” med en brun stribe af noget der vistnok er en kemisk chokoladesovsefterligning. Man kunne med rette spørge om det virkelig kan lade sig gøre at sælge sådan noget, men jo desværre. Trods det at der står en ulidelig hørm om fremstillingsstedet og trods det, at anretningen ser ualmindelig uindbydende og faktisk direkte ulækker ud, strømmer det til med folk der er villige til at stå i kø i kvarter og halve timer for at betale kassen for at få lov at proppe sig med dette meget lidet charmerende måltid.

Af egen erfaring ved jeg, at pengepungens tyngde har stor indflydelse på, hvad man har mulighed for at købe. For eksempel elsker jeg avocadoer, men køber dem sjældent, da de er så dyre i forhold til så meget andet. Jeg ville gerne handle bæredygtigt og holde mig til giftfrie varer, men desværre kræver økologisk frelsthed, at man har pengepungen i orden. Dog ved jeg også at man kan få et kg gulerødder til 4 kr. i Rema1000 og at man skal give lidt mere for en pose chips, selvom man tager discountmodellen. Valget burde vist være nemt…

Det er det der er så forfærdeligt, at I Danmark har vi muligheden, for at leve ordentligt. Nogle af os har måske ikke råd til så mange af de spændende varer, men vi har råd til at vælge det sunde frem for det usunde, når vi alligevel skal hen at handle, og det sunde er efter min mening oftest også det velsmagende. Her er det at mange vil protestere, og det synes jeg faktisk er uhyggeligt, at menneskeheden har vænnet sig til at spise så meget underlødig kost, at de fleste helt har mistet fornemmelsen for hvad deres egen krop hungrer efter og i stedet har ladet sig forføre af samvittighedsløse fødevareproducenter til at blive afhængige af hvidt mel, ustyrlige mængder sukker og animalske fedtstoffer i groteske mængder.

Forleden så jeg en reklame for en sukkerfri cola. Reklamen viste hvordan man fyldes af sprudlende friskhed og energi, når man har indtaget denne drikkevare. Det er løgn! Colaen består af vand, farvestoffer og kemisk lort i form af diverse smagsstoffer. Man får ikke energi af den slags! Skal du derimod virkelig have et skud energi, så drik i stedet en smoothie af fx banan, jordbær, appelsinjuice og intet andet. Intet tilsat sukker, ingen kunstige smagsstoffer, bare rå og naturlig frugt!

Der var engang et valgsprog der hed: Tilbage til naturen! Jeg tror det er det vi skal når det drejer sig om mad. Alt det kunstige skidt skal smides af helvede til og så skal mennesket genopdage sin evne til at smage og mærke sit virkelige behov for ægte, naturlig og enkel mad.

©Laila Ammitsbøl


Ingen kommentarer:

Send en kommentar