Det bliver ikke lige nu jeg skriver mit store værk
ikke lige nu jeg
lægger tanker på papir
ikke nu jeg magter
at lade kreativiteten flyde gavmildt
Det bliver ikke lige
nu
jeg får trænet min
krop
og læst den der bog
af Naomi Klein
Men det er nu jeg
slæber fødder
i langsomme spor på
et køkkengulv
og tager opvasken
en tallerken
et suk
en tallerken
et suk
Og det er nu giften
spreder sig i min krop
men endnu ikke nu
den helbreder
og det er nu min
tanke er uvant langsom
og trætheden er en
dis om mit sind
Og det er nu jeg
savner
endnu mere end
vanligt
min søster
og min bror
Og det er nu det gør
ondt langt ind i sjælen
at jeg er mere til
besvær end til glæde
Og det er nu jeg
næsten ikke har kræfter til at tro
jeg engang får mit
liv tilbage