8. marts - Kvinder mishandles stadig

Året er 2013, men at dømme efter tidens overskrifter skulle man tro vi befandt os i den mørkeste middelalder eller endnu længere tilbage i menneskehedens mest primitive tidsaldre:

En ung kvinde er blevet voldtaget, men i stedet for at få tilbudt hjælp idømmes hun husarrest og stokkeslag.

Kvinder forbydes stadig at uddanne sig.

Kvinder tvinges til at gå rundt i sorte tøjfængsler.

Små piger kønslemlæstes af den såkaldte omskæring.

Kvinder tvangsgiftes.

Kvinder stenes for utroskab.

Listen over modbydeligheder begået mod kvinder rundt om i verden er nærmest uendelig og mange af disse grusomheder begås med udgangspunkt i håbløst fortidige religiøse verdenssyn.

I Danmark udsættes unge kvinder for såkaldt æresvold, fordi de går ud med deres ikke-religiøse veninder eller finder en etnisk dansk kæreste. Overskrifterne er der hele tiden, men kritiserer man, slås man i hartkorn med de mest yderligtgående højrekræfter.

Jeg er humanist. Ikke racist! Jeg har aldrig nogensinde været racist og jeg bliver det aldrig. Når jeg kritiserer religion (og i særdeleshed Islam, fordi netop denne religion gør sig så uheldigt bemærket i disse år) så er det af ren og skær indignation over alt det svineri der finder sted i diverse guders navn.

Hvor mange kvinder skal myrdes og lemlæstes i Islams navn og hvor mange børn skal misbruges og have deres liv ødelagt af sexindebrændte katolske præster? Hvor mange unge skal udstødes fordi de ikke deler deres families tro eller har en anden seksuel orientering end den forældrenes tro påbyder?

Er det ikke uhyggeligt og uhyrligt, at de mest fordømmende mennesker i verden, de som krænker deres medmennesker mest af alle, stiller sig op og spiller krænkede over kritik?

Det er den 8. marts i dag. Kvindernes internationale kampdag. Hvad skal vi bruge den til vi frie danske kvinder?

Vi skal tale for de kvinder rundt omkring i verden, der stadig undertrykkes som kvinder blev for hundrede og for tusind siden. Vi skal turde tale religionerne imod, når umenneskelighed og undertrykkelse finder sted i deres navn. Vi skal sige det højt, som vi føler inderst inde uden at ligge under for frygten for at blive kaldt racist. Religionskritik er nemlig ikke det samme som racisme! Religionskritik er derimod en nødvendighed, hvis vi vil bevare et samfund styret af fornuft og baseret på frihed og lighed. Vi kan ikke og må ikke blive ved med at holde kæft, når vi ser religionens gale fortropper sætte vores verden i brand. Vi kan ikke stiltiende blive ved med at se på, at den ene politiker og den ene debattør efter den anden trues på livet til at holde kæft.

Kvindernes internationale kampdag er stadig nødvendig. Jeg håber vi en dag kan undvære den, men den dag er desværre meget langt væk, hvis man skal dømme efter den virkelighed man kan læse om i aviserne lige her og lige nu.