Sidder der en lille kone

Sidder der mon en lille kone

ved et ældet kakkelbord

med Amora-kaffe og citronmåne

og bander den unge sangerinde væk

fordi hun så hæsligt minder

om noget der helst skal glemmes

Hvorfor er hun dog klædt sådan?

spørger hun måske forarget

De falmede cowboybukser

den ternede skovmandsskjorte

det korte hår

den drengede attitude

jo

jeg ved hun kommer til at tænke på mig

Jeg så engang et billede af hende på Facebook

det stak så ondt i hjertet

at se hvor gammel hun er blevet

langt tættere på afslutningen end da jeg kendte hende

lille

skrøbelig med pergamenthud

rakte hun ud efter sit barnebarn

med rynkede stilkearme

og en mildhed i blikket hun aldrig viste mig

Jeg kan næsten høre dem sidde og snakke

hun med syrlig bitterhed

far måske med et stænk af smerte

hun er ligesom Laila

eller måske siger de det ikke højt

men nøjes med at tænke det

Dømmer hun mig mildere nu

ser at tiden gav mig ret

eller må hun bare hade denne unge sangerinde

som selvsikkert frækt ser på hende fra skærmen

og ubarmhjertigt minder hende

om den datter hun aldrig magtede at elske

©Laila Ammitsbøl