fredag den 17. juni 2011

Sidder der en lille kone

Sidder der mon en lille kone
ved et ældet kakkelbord
med Amora-kaffe og citronmåne
og bander den unge sangerinde væk
fordi hun så hæsligt minder
om noget der helst skal glemmes

Hvorfor er hun dog klædt sådan?
spørger hun måske forarget

De falmede cowboybukser
den ternede skovmandsskjorte
det korte hår
den drengede attitude
jo
jeg ved hun kommer til at tænke på mig

Jeg så engang et billede af hende på Facebook
det stak så ondt i hjertet
at se hvor gammel hun er blevet
langt tættere på afslutningen end da jeg kendte hende
lille
skrøbelig med pergamenthud
rakte hun ud efter sit barnebarn
med rynkede stilkearme
og en mildhed i blikket hun aldrig viste mig

Jeg kan næsten høre dem sidde og snakke
hun med syrlig bitterhed
far måske med et stænk af smerte
hun er ligesom Laila
eller måske siger de det ikke højt
men nøjes med at tænke det

Dømmer hun mig mildere nu
ser at tiden gav mig ret
eller må hun bare hade denne unge sangerinde
som selvsikkert frækt ser på hende fra skærmen
og ubarmhjertigt minder hende
om den datter hun aldrig magtede at elske

©Laila Ammitsbøl

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ansigt

Mit ansigt er ikke mit ansigt jeg plejede at kende mit ansigt og selvom det godt nok forandrede sig lidt med tiden fordi alderen ændrer os ...